Perfekt nødlanding reddede 155 liv
se billederne: En Airbus 320 fra det amerikanske flyselskab U.S. Airways nødlandede i går midt i New Yorks iskolde Hudsonflod mindre end fem minutter efter, det var lettet fra byens La Guardia lufthavn.Ifølge flere luftfartskyndige kilder var det en ekstrem dygtigt udført landing, som piloten Chesley B. Sullenberger gennemførte under de meget vanskelige betingelser.
Efterfølgende blev han fra flere sider udråbt som en vaskeægte helt og fik æren for, at alle 155 om bord på det forulykkede fly overlevede.
Der er endnu ikke nogen officiel forklaring på, hvorfor piloten blev tvunget til en nødlanding, men flere kilder siger til forskellige medier, at maskinen fik problemer, fordi motorerne blev ramt af en eller flere fugle.
Da flyet var bragt til landing i Hudsonfloden stimlede passagerer sammen på vingerne og flere måtte endda reddes op af det iskolde vand af blandt andet politi, redningsfolk og passagerbåde på floden.
Fakta
>Fly og fugle
Det Airbus 320 fly, som torsdag måtte nødlande i Hudsonfloden i New York, fik angiveligt problemer efter at have ramt en eller flere fugle. Muligvis en flok gæs. Det har længe været anerkendt, at fugle kan udgøre en trussel mod flysikkerheden. Her er nogle fakta om fugle og fly.
– Skader forårsaget af fugle eller andre dyr, som kolliderer med fly, koster hvert år den civile og militære luftfart i USA tilsammen mere end 600 millioner dollar om året. Det svarer til 3,5 milliarder kroner.
– Siden 1998 har 219 mennesker verden over mistet livet på grund af
sådanne sammenstød.
– Fugle har udgjort en trussel mod luftsikkerheden, så længe luftfarten har eksisteret. Det første registrerede tilfælde af et såkaldt »bird strike« var over den amerikanske delstat Ohio i 1905.
– Fugle står for 97 procent af de tilfælde, hvor fly rammer et dyr. Men også prærieulve, alligatorer, rådyr og flagermus er at finde i statistikerne.
– Tre fjerdele af alle »bird strikes« involverer vandfugle, måger og rovfugle.
– Fugle udgør især en sikkerhedstrussel i lufthavne tæt ved vand. New Yorks La Guardia Lufthavn har forsøgt sig med flere tiltag, som skal få fuglene væk fra området omkring lufthavnen. En ofte anvendt metode er støjkanoner, men fuglene kan angiveligt blive resistente over for støjen, og nogle bliver endda efterhånden opstemte af den.

Kommentar til artiklen
Nyt Job
Seneste nyt

Login & køb af E-avis