100.000 bevingede gæster til ædegilde i engene

Smukt syn: Op til 100.000 bramgæs holder i denne tid til i Vadehavs- området. Bestanden er i nærmest eksplosiv udvikling. De største flokke er på op til 40.000 fugle. BALLUM: Fuglene flyver i flok – når de er mange nok.

For bare 20 år siden var bramgæs noget af et særsyn på vore kanter. I hvert fald i større flokke.

En tur ud i Ballum Enge i disse dage viser en helt anden virkelighed. Der er ikke sort af mennesker, men sort af gæs.

– Flokkene omkring Ballum Sluse kan være på op til 40.000 eksemplarer, forklarer biolog ved Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet, Jan Steinbring.

De mange gæs, der har slået sig ned på græsmarkerne og strandengene foran digerne, er kommet til vore breddegrader fra de russiske ishavskyster. Det er her, de yngler om sommeren.

Netop den danske del af Vadehavet er et af de foretrukne overvintringssteder. Det er de vintergrønne græsmarker, gæssene flokkes om.

Eksperter antager, at den europæiske bestand af bramgæs er tidoblet på bare 20 år.

– Ved murens fald var der omkring 70.000, nu er 700.000, siger Jan Steinbring.

Men hvad har bestandens udvikling med murens fald at gøre?

– Det handler om ro på ynglepladserne, forklarer Jan Steinbring.

Sovjetunionen tvangsforflyttede mennesker og oprettede arbejdslejre i landets yderområder. Det havde store indvirkninger på gæssenes yngleområder. Efter murens fald er de fleste fraflyttet de øde områder, og dermed er ynglebetingelserne markant forbedrede. Også den globale opvarmning har haft positiv effekt på udviklingen.

I Tøndermarsken og Ballum Enge har bramgæssene optimale forhold. De nærmest mæsker sig i græs, og midt i maj sættes kursen så atter mod nordøst, hvor familie- og bestandsforøgelsen sikres.

Mens Skov- og Naturstyrelsen i lokalområdet endnu ikke har kendskab til markskader og klager fra landmænd, er bramgæssene efterhånden ikke så velsete overalt. Blandt andet er Mandø et af de områder, der føler sig udsat, og tanken om at åbne for jagt på den ellers totalt fredede gås er blevet tænkt.

At deres grønne paradis ved Ballum skulle forvandles til en jagtmark, optager ikke gæssene i skrivende stund. De gnasker bare i sig.

Med kikkert og på listefødder kan man komme tæt på dem.

– En fryd for øjet, som Jan Steinbring udtrykker sig.

Bedste sted og bedste tidspunkt til at se de største flokke er ved højvandstid i den sydlige del af Margrethekogen ved Siltoft samt ikke mindst området omkring Ballum Sluse.

– Det er nok det allerbedste sted i hele landet, siger Jan Steinbring.

Der er gæs på græs så langt øjet rækker.

Bramgåsen (Branta leucopsis) er en meget kontrastrig lille gås, som kendes på det hvide ansigt, den sorte hals, den grå ryg og den lyse bug.

På lang afstand kan arten forveksles med knortegåsen, men denne har en helt anderledes, mørkere fjerdragt uden den hvide ansigtsmaske.

Stemmen er som en højlydt gøen, som man ofte kan opdage fuglene på.

En voksen bramgås vejer cirka to kilo og kan blive op til 15 år gammel.

KILDE: www.dof.dk