Dronningen bød på kaffe og småkager
Ude på slotspladsen bed frosten. Inde på slottet ventede dronning Margrethe, prins Henrik og kronprins Frederik med kaffe og småkager. Det er populært at gå til kur i kongehuset. Ikke færre end 809 mænd og kvinder trak i dag i det fine tøj for at begive sig til Christiansborg Slot for at ønske regentparret og kronprins Frederik et godt nytår. Det er flere end i 2007 og 2008, men dog ikke så mange som i 2006, hvor den kongelige familie måtte udveksle håndtryk med 816 kurgæster.I minusgrader og snedrys forlod regentparret klokken ni Amalienborg for at køre i guldkaret anno 1840 til Christiansborg. Her vrimlede slotspladsen med nobelt klædte diplomater, militærfolk med nypudsede ordener og biskopper i kjole og krave. Inden for i de varme kongelige repræsentationslokaler ventede kaffen, småkagerne og de kongelige håndtryk.
Den store nytårskur er den sidste i rækken af regentparrets nytårskure. Næste gang, den 15. januar, er det kronprinsesse Marys tur, når hun inviterer sine protektioner til nytårsreception på Amalienborg.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis









