Glatføre sender biler i grøfter
Opdateret kl. 15.40: Utilregnelige veje har tirsdag morgen sendt adskillige biler i grøften. Ved Mellerup ledte politiet klokken 8.45 trafikken uden om en smadret Golf.Uden for Aabenraas byskilt ad Tøndervej lå en bil med undervognen opad. Sandsynligvis er den landet i skovbunden på grund af glat føre.
Sydvest for den gamle Tøndervej var en bil havnet på en mark. En datter havde lånt sin fars bil og var havnet på afveje. Hun blev hentet af sin far.
På Hadersslevvej endte en 47-årig mand i et solouheld. Her var det også en glat vej, der var skyld i uheldet.
Klokken syv mistede en bilist herredømmet oversin bil på Hjordkærvej og strejfede en modkørende på vejen. Den ene slap uskadt fra hændelsen, mens den anden bilist blev kørt til observation på sygehuset.
Vedkommende blev dog udskrevet senere på dagen.
Ifølge politiets oplysninger var ingen af de andre personer kommet til skade. Politiet oplyser desuden, at der kan være uheld som, det ikke får besked om.
Mange tager sig selv af sagen, hvis de ikke er kommet til skade, og de ved, at de eksempelvis har kørt for hurtigt efter forholdene.
Vejene i hele Syd- og Sønderjylland har været særdeles farlige tirsdag morgen, fordi de det ene sted ser tørre ud og så pludselig bliver pletvis glatte.
Flere steder i regionen er der meldt om uheld.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




