Navn på brandoffer offentliggjort
opdateret: Det var den 66-årige Kirsten Andresen, som tirsdag aften mistede livet, da der udbrød brand i en ejendom på Tøndervej 107 i Aabenraa.Hun boede på 1. sal i bygningen, hvor nogle af de øvrige beboere tirsdag aften blev evakueret.
Ifølge politiet i Aabenraa er årsagen til branden endnu ikke kendt, men intet tyder på, at den er påsat.
De brandtekniske undersøgelser blev indledt onsdag morgen og vil formentlig kunne afsløre, hvordan branden opstod. Torsdag bliver der holdt ligsyn af den 66-årige kvinde.
Politiet regner indtil videre med, at hun er død af røgforgiftning.
Du kan skrive en hilsen til de efterladte i kommentarfeltet under artiklen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis








