Lone Kofoed bruger de fleste eftermiddage på at sælge garn i sin butik, Garnplus.
Lone bruger strikketøjet som afstresning
CHRISTIANSFELD: Lyserøde nøgler, der i de rette hænder kan forvandle sig til de yndigste babysokker, eller en skriggul sytråd, der kan peppe ethvert sytøj op. Hvis man leder efter et håndarbejde at sysle med i de mørke aftentimer, så er er masser af muligheder for at finde kilometervis af garn hos Lone Kofoed i Christiansfeld. Butikken er muligvis den hemmeligste i byen, i hvert fald gør den udefra ikke meget væsen af sig. I kælderen under en beboelsesejendom på Boetoft ligger lokalerne, som nu gennem halvandet år har været fyldt op med strømpegarn og strikkeopskrifter. Butikken holder åbent de fleste eftermiddage i hverdagen, og det er Lone Kofoed, der tager imod kunder.– Det var drømmen om at have noget for mig selv, noget der udvikler sig, efterhånden som man gør noget ved det, siger Lone Kofoed.
Placeringen af butikken kom i forbindelse med, at hun selv flyttede til kvarteret, og hun er udmærket klar over, at butikken i nogle henseender ikke har den mest ideelle placering.
– Det vil give meget større omsætning at have den liggende i Christiansfeld, men det vil også betyde større udgifter til lokaler og lignende. Det vil samtidigt betyde, at jeg skulle sige mit job som pædagog i Kolding Kommune op, og det er jeg ikke interesseret i, fastslår Lone Kofoed.
Annonce
Karen Thisted den 14. marts
Annonce
Guide til online casino spil
Annonce
Tilbud på solenergi?
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis


