Venstre er klar til at begrave skrappe krav om gyllebarrierer
VARDE: En enig forligskreds bestående af Venstre, Konservative, Radikale og Danske Folkeparti besluttede i foråret, at der per 1. februar skulle etableres en slags barrierer om landmændenes gyllebeholdere.Det for at undgå de dødsensfarlige gylleudspil, som dræber alt liv i åer og søer, når uheldet er ude. Derudover aftalte partierne at indføre tekniske opstramninger, hvilket er sket. Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) såede i søndagens udgave tvivl om aftalens udmøntning.
Og Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo er noget mere klar i mælet end miljøministeren og er parat til at begrave de skrappe krav med gyllebarrierer.
– Det at lave en barriere er en umulig opgave. Sådan bliver det ikke. Det er meningsløst at lave det, som vi beskrev, siger Eyvind Vesselbo.
Blandt andet var der lagt op til, at hvis en gyllebeholder ligger tættere end 100 meter fra et vandløb eller sø, så skulle der opføres en jordvold, der kan rumme hele indholdet af gyllebeholderen.
Læs mere i JydskeVestkysten eller e-avisen fredag
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



