Miljøminister vil diskutere krav om gyllebarrierer igen
MILJØ: I sagen om den manglende og lovede bekendtgørelse om barrierer om gyllebeholdere, undskylder miljøminister Troels Lund Poulsen (V) det med forsinkelse. Aftalen med forligsparterne lød på, at reglerne ellers skulle gælde fra den 1. februar.– Det er ikke bare noget, man lige gør. Og jeg har orienteret forligskredsen på et møde den 1. oktober, at det bliver forsinket, siger Troels Lund Poulsen, der ikke kan konkretiserer, hvad problemerne består i.
Det stemmer dog ikke overens med, hvad en af forligspartnerne har opfattet. Miljøordfører Johannes Poulsen fra De Radikale, som sammen med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, står bag aftalen, beskylder ministeren for aftalebrud.
Efter at JydskeVestkysten bragte sagen op for Johannes Poulsen, har han efterfølgende e-mailet til ministeren.
– Det siger sig selv, at vi ikke kan nå at implementere det til 1. februar, siger Troels Lund Poulsen.
Adspurgt flere gange, om der kommer krav om barrierer som aftalt i marts, svarer ministeren.
– Vi diskuterer udformningen af aftalen. Jeg har ikke yderligere kommentarer.
Læs mere i Jydske Vestkysten eller e-avisen søndag
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




