Fortsat op imod 200 gidsler i Mumbai
Terrorister: Mellem 100 og 200 gæster og ansatte på luksushotellet Trident-Oberoi befinder sig måske fortsat på luksushotellet Trident-Oberoi i den indiske by Mumbai, siger en højtstående embedsmand i delstaten Maharashtra.Embedsmanden R. R. Patil sagde videre, at mellem 10 og 12 militante formodes at holde dem som gidsler.
En af de formodede terrorister på Oberoi sagde tidligere til indisk tv, at de er i alt syv bevæbnede mænd, som holder flere gæster som gidsler.
- Vi vil have alle hellige krigere i Indien løsladt, og først derefter vil vi frigive folk, fastslog han og tilføjede, at muslimer i Indien ikke må undertrykkes.
Tidligere citerede tv-stationen CNN byens politichef for at sige, at alle gidsler på de to luksushoteller, Taj Mahal og Oberoi, var blevet frigivet. Flere medier rapporterede dog samtidig om nye skudvekslinger, efter at dagslyset var brudt frem.
Ifølge politiet var antallet af dræbte efter de koordinerede angreb torsdag morgen oppe på 101, heriblandt seks udlændinge. 287 er såret.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis






