Jeg har fået glæden tilbage

INTERVIEW: 1970’erne får Finn Nørbygård til at spjætte af begejstring. I showet »Fede tider« hylder han de frigjorte år sammen med Jacob Haugaard, og det kan nu opleves – eller genopleves – på dvd.

- Hvad var det, der var så fedt ved 70’erne?

– Det er dem, vi husker bedst. Der var vi 18 år og besluttede at tage et tiår frisk, så 1. januar 1970 satte vi erindringen på. Rent musikalsk er det en fantastisk periode primært for den engelske musik.

Under opvæksten i den vestjyske hovedstad følte manden, der lærte os at sige »ja dak« og squaaash« og fik os til at grine af Karl Einar fra Borris, sig på afstand af de nye strømninger: – Der var umådeligt langt til England og umådeligt vanvittigt langt til USA. Men vi fik jo pladerne og de små skvulp, der var tilbage af de store dønninger på verdensplan.

Ud over musikken forbinder han især 70’erne med den seksuelle frigørelse: – Vi skulle alle eksperimentere og være meget veninder med de kvinder, vi i virkeligheden håbede på at komme i kanen med. Vi var egentlig klar til både at strikke og sy stramaj, men det var en blindvej, vil jeg sige.

Den senere entertainer blev uddannet lærer fra Esbjerg midt i 1970’erne og kan til foråret ses i filmen »Kærestesorger« - som lærer. Bragte filmoptagelserne noget frem hos dig? – På Viborg Katedralskole er der nogle lugte, som ikke bekommer mig særlig godt. F.eks. skulle jeg på et tidspunkt gennem et arkiv med bøger. Det mindede mig om nederlag og viskelæder og sidde efter og ikke passe ind i systemet og føle sig forkert, fordi man ikke var så god og dygtig. Mit eget gymnasieforløb fra 1969 til 71 på Esbjerg Statsskole var eddermame ikke nogen succes.

Læreren blev enterainer, fik succes, men også et sammenbrud. I dag er han mere afslappet: – Jeg har fået glæden tilbage. For der sker jo det, når det bliver sådan en besættende ting, hvor tingene skulle blive større og du milde og årelange turneer, så kan man sgu godt gå og blive lidt knotten indvendig. Man knokler bare derudaf, og man aner efterhånden ikke, hvorfor man laver det.

Læs mere i JydskeVestkysten eller e-avisen mandag