Kirken fyldt til bristepunktet – og det er ikke engang jul …

Brændkjærkirken var fyldt til sidste plads – og lidt til – søndag eftermiddag, da ”Fangekoret” fra Vridsløselille skulle give koncert. Ikke bare sidste plads var optaget – også ståpladserne måtte i brug. Der var en overvældende tilstrømning til koncerten, og mange kom tilmed i rigtig god tid før kl. 16.00.

Selv kom jeg en halv time før koncerten, og stor var min overraskelse, da jeg faktisk dårligt kunne finde en plads. Jeg fik mig dog klemt ind på en af de bagerste rækker og kunne nu bruge den følgende halve time på at fundere over, hvorfor folk i så stor grad strømmede til netop denne koncert. Hvad var det, der fascinerede folk? Hvorfor måtte de høre netop dette kor?

Var det kun et spørgsmål om at se ”girafferne”, der ellers er buret inde? Eller var det noget helt andet, der trak?

Efter en koncert på halvanden time var jeg meget klogere…

Koret bestod denne søndag af 9 mandlige kormedlemmer, der alle har en barsk fortid bag sig. Tilsammen har de siddet inde i 165 år, og en af dem stod alene for 24 år af disse. Flere af fangerne har sunget i fangekoret i rigtig mange år, og nogle af dem havde ikke en tone i livet, da de startede. Men hårdt slid – i samarbejde med korets organist og dirigent Louise Adrian…. – har ført til et fantastisk resultat.

Ved søndagens koncert sang alle én eller flere soli, og det var en helt fantastisk oplevelse, der fik de små nakkehår til at rejse sig. Uden tvivl på andre end mig. Og ind imellem de mange sange, fortalte fangerne brudstykker af deres historier samt baggrunden for den sang, de måske endda selv havde skrevet – ligesom dirigenten havde et kort oplæg til hver enkelt sang.

Mange af sangene havde et religiøst islæt – og koret er også et kirkekor. Men det forhindrede dem ikke i ind imellem at ”fyre den af”, som da Hans greb mikrofonen og viste, han med stor lethed kunne måle sig med Ivan Pedersen, der i øvrigt har sunget med som solist for koret. Det var en helt fantastisk oplevelse at høre Hans og hans pragtfulde stemme, der fyldte kirkerummet på ypperste vis. Hvad Hans har lavet ”af lort” i sit liv stod totalt i skyggen af og i kontrast til den præstation, han leverede her.

Og ikke kun Hans gik ind i hjertekulen på folk… Hver eneste af de 9 kormedlemmer, med deres individuelle skæbne bag sig, rørte noget i folks hjerter.

Flemming der har været løsladt 7 gange, men hver gang er røget tilbage igen og gennem årene har mistet alt. Herman, Claus, Jørgen, Lasse … alle havde de en historie at fortælle.

Alle fangerne har børn, og mange af dem har ikke boet sammen med deres børn i op til 16 år. Det både fortalte og sang de om, og det kunne man kun blive grebet af. Nogle af pigerne fra Brændkjærkirkens eget kor sang med på en børnesang, og det satte for alvor denne i perspektiv.

Disse mennesker – med det i bagagen de nu en gang har – kan alle noget. Og de kan alle noget, de har grund til at være stolte af. Flere af dem stod frem og sagde, at de helt klart havde lavet noget lort – og de fortjente den straf, de havde fået.

Men samtidig vil de gerne have, at vi lærer at se på dem med andre øjne end nogle medier gør det. Fangerne ønsker et mere nuanceret syn på de kriminelle – og de ønsker, at vi får sat ansigter på menneskene bag overskrifterne. Sådan som vi mødte dem i dag. Netop i dag var der i koret en fange, der i den grad har skabt overskrifter: ”Endnu en fangeflugt… – farlig fange flygtet”. Det har han faktisk præsteret 18 gange. Men nu har han besluttet, at det skal være slut. Og det skrev han en sang om, som koret sang i dag.

Og på den måde er mange af sangene blevet til: det er fangernes egne historier, de synger. Og det kan ikke undgå at påvirke tilhørerne. Der er ikke noget pop-smart over dette repertoire.

Flere gange i dag blev der refereret til Martin Luther King’s ”I have a dream”… og det er netop hvad også disse mennesker har. En drøm.

Fangekoret har indspillet flere CD’er, og et overskud her fra på kr. 90.000 har koret doneret til Børns Vilkår - Børnetelefonen, som de mener, gør et fantastisk stykke arbejde. Den 28.11 udkommer endnu en CD.

Fangekoret har fået flere sponsorater gennem årene, bl.a. fra Ole Kirks Fond og Carlsberg’s Idé Fond. Senest har korlederen Louise Adrian modtaget Koda’s ildsjælspris for sit fantastiske arbejde gennem 13 år med ”Fangekoret” i Vridsløsselille.

Efter koncerten i dag er jeg ikke længere i tvivl om, hvorfor folk strømmer til, når ”Fangekoret” kommer til byen. De har helt klart en mission og et budskab.