Kun grisen finder avisen

Klokken er 8.30, det er søndag morgen og regnen trommer på tagvinduet. Planen om at skulle slibe de gamle trævinduer og give dem træbeskyttelse forkastes hurtigt. Nu er der god tid til rigtig søndagshygge med ild i pejsen, rundstykker, en god kande kaffe og søndagens avis fra Jydske Vestkysten. En god start på en hyggelig søndag... Kaffen sættes over og turen går mod bageren op ad vores lange grusvej, der ender ved asfaltvejen, hvor avisen ligger – desværre begravet i en mudret vandpyt! Øv, det er ikke første gang, det er sket. Men i dag kan jeg trods alt se avisen – andre søndage har jeg skullet helt ned i grøften for at lede efter den i det høje græs.

Men jeg må ud i regnen og have avisen ind i bilen, der sammen med mine slap-af bukser bliver mudret til, da jeg kommer tilbage fra bageren og skal have avisen ud af sin våde indpakning. Denne gang har plastikfolien ikke holdt til vejrliget. Avisen er helt klasket sammen af regnen og flere sider er ulæselige eller går i stykker, da jeg forsøger at læse den.

Nå, jeg må jo læse nyhederne på nettet så. (Nåeh nej, der skal man jo også have abonnement for at kunne læse avisen)

Kære Jydske Vestkysten – hvad skal der til for at vi, der bor i landdistrikterne, ikke skal ud at lede efter vores avis søndag morgen? Vi har jo vores avisrør og postkasser. Hvor meget ekstra skal vi betale for at få budet til at anvende dem?