Grisetransport væltet i Rødekro
RØDEKRO: En anhænger med smågrise væltede ved titiden i rundkørslen ved Fladhøj på Hærvejen i Rødekro, da grisetransporten fra Dansk Transport og Logistik, DTL i Padborg, skulle dreje ind på Hærvejen.Anhængeren havde smågrise fordelt på tre etager, og grisenes angstfyldte skrig og hvinen kunne høres langt væk, da chaufføren og hans hjælpere forsøgte at få de uskadte ud af anhængeren og ind i en tilkaldt reservebil.
Det vides endnu ikke, hvor mange smågrise der mistede livet ved uheldet, da alle kræfter i første omgang gik på at redde de tilstedeværende og indfange de par stykker, der slap ud og løb omkring i rundkørslen.
Læs mere i JydskeVestkysten eller i e-avisen onsdag.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis







