Fynbo gav jyderne baghjul
KOLDING: 30-årige Thomas Woer fra Assens kom, kørte og gav så ellers jyderne baghjul, da et regnvådt Køreteknisk Anlæg i Kolding torsdag eftermiddag lagde bane til det niende og sidste indledende heat ved VM i trailerkørsel, som JydskeVestkysten står bag.Thomas Woer, som til daglig ernærer sig som ølchauffør for Carlsberg-bryggeriet i Fredericia, havde i Skala FM hørt om VM i trailerkørsel, og han meldte sig fluks til, da der stod noget på spil.
– Jeg er et konkurrencemenneske. Men det er nu ikke, fordi jeg har smugtrænet, konstaterede han tørt efter, at han i de to heat havde kørt to fantomtider og distanceret toeren i Kolding, Michael Noer, med over et minut. Thomas Woer kørte de to heat i tiden 5.03,95 minut.
Thomas Woer kom til Kolding med lånt bil og trailer. Den mørkerøde WV Polo og traileren lånte han af en kammerat.
– Jeg har selv en firehjulstrækker og en stationcar – og så har jeg en stor boogietrailer. Men jeg valgte den lille Polo og den lille trailer til konkurrencen – og det valg var vist godt nok, mente Thomas Woer, som i Kolding blev bakket op af hustruen Charlotte og den ét-årige datter, Victoria.
Søndag klokken 13.30 er Thomas Woer klar til endnu en gang at forsøge at give jyderne baghjul. Det sker, når der køres finale i trailer-VM på Padborg Park.
Læs mere i JydskeVestkysten eller e-avisen fredag.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis
















