Filskovforfatter debuterer med sciencefiction-roman
Anbefal artiklen
12 har anbefalet artiklen
Forholdet mellem de unge udvikler sig, samtidig med, at de kommer til at spille en afgørende rolle i de store forandringer, der uundgåeligt kommer til at ske på den fremmede, men jordlignende planet. Bogen er elementært spændende og velskrevet - og en efterfølger er på vej - hvordan vil det gå med udviklingen på Tharr? Perspektivet i den nye roman er en rejse to generationer senere.
Finn Paludan Müller fortæller selv:"Debutromanen er skrevet løbende i en periode på ca. 1½ år, men faktisk blev de to første kapitler allerede til i midten af 60´erne. Der var dog ikke tid til at skrive bøger dengang og først nu er det blevet muligt for mig at realisere drømmen om at gøre romanen færdig".
At Finn netop har valgt en rejse til en anden planet som tema i sin bog er ikke helt tilfældigt: "Spørgsmålet om liv på andre planeter har altid beskæftiget mig, ikke mindst efter at jeg og tre kammerater i starten af 50´erne observerede en UFO over Nordsjælland - en iagttagelse, der efterfølgende kunne bekræftes af radarobservationer bl.a. i Københavns lufthavn. Det gjorde et kolossalt indtryk på mig".
Det er store og grundlæggende livsspørgsmål, Finn i sin roman sætter til debat: De i mennesket iboende gode og onde kræfter, balancen mellem orden og kaos og de svære valg, der må træffes, både på et personligt og samfundsmæssigt plan. Hvordan disse valg vil påvirke de fundamentale forandringer, der sker på planeten Tharr, står foreløbig hen i det uvisse - men mon ikke, der kan drages paralleller til en anden planet, vi kender?
Fakta: Sciencefictionromanen "Det ukuelige liv" er udgivet på forlaget BoD - Books on Demand i 2008. Det er forfatteren Finn Paludan Müllers første roman. Bogen er på 355 sider med forsideillustration af forfatteren. Oplysninger om forfatter og bog på BoD´s hjemmeside. Bogen kan lånes på biblioteket og søges på bibliotek.dk.
Kommentar til artiklen
Deltag selv i debatten
Du skal være oprettet som bruger og være logget ind, før du kan poste i dette forum.
Er du ikke oprettet som bruger endnu, kan du gøre det på denne side.
Har du allerede en bruger, kan du logge ind her:
Annoncer








