Ferie med venskab og højt humør

Der var ikke det som jeg og min veninde Anne Boysen oplevede da vi, i sommerferien 2008, ville cykle fra Kolding til Skagen. To punkteringer, teltoversvømmelse, masser af modvind, rutebøvl og øsregn. Men med venskab og højt humør klarede vi turen med 440 km på 4 dage. Ideen om at cykle til Skagen kom sidste år da jeg og min veninde Anne sov i telt, efter vores årlige Lars Lilholt koncert. Det var egentlig bare i sjov at Anne sagde: “Ej Birte, er du ikke med på at vi cykler fra Kolding til Skagen næste sommerferie?”, og selvfølgelig var jeg det. Året begyndte at gå og vi havde fortalt om vores ide til en masse af vores venner og pludselig var vi næsten tvunget til at skulle cykle. Og så måtte vi begynde på planlægningen. Vi søgte på Google efter cykelruter og vi fandt rute 3, inde på www.hærvejen.dk. Her printede vi kort ud over ruten fra Ølgård til Viborg. Her var der også afmærket Hærvejsvandreture, seværdigheder, badesteder, primitiv teltplads, campingplads, vandrehjem, turristinformation og Herberg. Men det var kun noget af ruten, så resten printede vi ud fra www.degulesider.dk og fandt cykelruter derfra. Vi havde ikke på forhånd fundet ud af hvor langt vi skulle cykle hver dag, så vi tog det som det kom. Vi beregnede derefter at vi ville bruge 7 dage på, at komme op til Skiveren Camping hvor vi bookede os ind for en uge. Vi havde ikke trænet op til turen, så med vores dårlige kondi og fart var det nok det som vi skulle regne med.

Inde på hærvejens hjemmeside, fandt vi også ud af hvilke ting vi skulle have med, og så lagde vi selv noget til. Som selvvantelig havde vi taget alt for meget med. Det var nok ikke helt nødvendigt med det store 5mandstelt som vi havde med, men det var rart med meget plads.

Vores cykeltur begyndte den 29 juli, på Annes fødselsdag. Humøret var højt og turen gik lystigt med snak. Vi cyklede med flag bag på taskerne og med t-shirts fra Thailand hvor der stod: Kolding-Skagen på cykel 2008. Biler satte ofte farten ned for at læse hvad der stod på vores rygge og dyttede da de kørte forbi. Vi havde ikke opvarmet til denne lange tur, og vores gammelkonecykler var måske heller ikke de mest oplagte til lange ture. Forrest på styret havde vi begge en cykelkurv til mad, vand, kort og regntøj. Da klokken nærmede sig 16.00 var vi ved Givskud. Her ville vi gerne stoppe for den dag, men vi cyklede forbi den primitive teltplads, og ente i Kollemorten. Her cyklede vi ind til et Herberg hvor vi kunne slå telt på, få bad, vand og frit køkken for 25 kr. pr. mand. Det var var et tilbud vi ikke kunne sige nej til, og vi havde begge brug for et bad da det havde været hedende varmt i dag. Vi gik tidligt i seng for vi var rigtig trætte, og begge rigtig glade for at vi havde haft cykelshorts på.

På 2. Dagen lå silkeborgs bakker og ventede på os. Og var vi taknemlige for at vi også havde strækket ud dagen før.

Vi skiftede hver dag med at cykle med det store telt og vores gryde, og jeg må indrømme at jeg var glad for at de var min tur med gryden den dag. Hele dagen havde vi cyklet op og ned af bakker, og efterhånden begyndte vi at hade når det gik ned for så vidste vi at det ville gå op ad igen om lidt. Silkeborgs bakker var hårde, men skiltene med: Viborg 40 km. Gav håbet tilbage fordi vi kunne se en nedtælling. Vi nåede dog ikke helt til Viborg, bakkerne havde taget meget på vores kræfter og i Hald ege, 9 km. Fra Viborg gav vi op. Vi fandt et skilt med primitivteltplads, og jeg begyndte at lede. Anne var alt for træt, hun havde også cyklet med teltet i dag. Overraskende blev jeg mere og mere frisk og løb rundt i skoven for at finde pladsen. Og helt oppe på toppen af en bakke fandt jeg 4 sheltere og et stort bål sted. Vi blev enige om at overnatte i en denne nat. Anne pakkede ud mens jeg løb ned efter brænde og startede med madlavningen. Det var virkelig hyggeligt her og lidt længere henne var der en anden shelter hvor der var en vandhane på en mark. Her fik vi fyld vores flasker og vanddepoter.

På 3. Dagen cyklede vi til ind til Viborg, og nu skulle vi bruge vores rutebeskrivelse. Vi havde bare glemt at printe et kort ud, og da vi kun havde vejnavne og ingen kilometertæller farede vi vild. Og rute 3 skiltene var der ikke mange af så vi var lost. Men en ting var sikkert, vi skulle gennem Hobro for at komme til Aalborg, men Hobro ligger for langt fra Viborg til at der er skilte. Heldigvis har man haft geografi, og jeg kunne huske at vi i hvert flad skulle mod Rødding. Vi tog chancen og cyklede der ud af. I Rødding Brugsen købte vi et kort, og vi cyklede nu efter dette og lavede vores egen rute. Efter noget tid var vi på rute 3 igen og flugte den når skiltene var der, ellers måtte vi være kreative.

Klokken nærmede sig 18.00 og vi begyndte at blive rigtig trætte og sultne. Men der så vi et skilt som gav os energien tilbage: Aalborg 12 km. Men cykelrute 3 ville føre os den anden vej. Nej, vi ville bare til Aalborg så vi tog hovedvejen og ente på Aalborgs Burger King, rigtig velfortjent synes vi selv.

Efter måltidet og en masse sendte mms’er med billeder af os ved Aalborgs byskilt, ville vi finde en camping plads. Vi spurgte lidt om vej og fandt Aalborg Strand Camping, men her blev vi vidst hen til en anden camping plads for unge 800 meter længere væk. Her var billigt at overnatte og der var fri adgang til køkken, net og bad. Vi havde stadig 4 dage til at cykle til Skagen i, og vi kunne godt se at det kun ville tage en dag at nå der op. Så vi bookede os ind til 3 overnatninger.

Dagen efter vågnede vi op til en punkteret cykel. Der var kommet et glasskår op i hendes fordæk. Godt vi havde gået et lappe kursus hjemme fra, og så var den klar igen. Vi tog i Aalborg zoo hvor vi blandt andet holdte en slange, som jeg ikke var så glad for. Derefter tog vi ned i gågaden og shoppede. Da vi vågnede dagen efter havde det støvregnet ind og teltet om natten, så vi gik i gang med at hænge vores tøj til tørre. Og resten af dagen gik med ren afslapning i computerrummet og gå tur ved havnen.

Dagen efter var det op på de to hjul igen. Vi cyklede kl. 09.00 og frem ad gik det med rutebeskrivelsen. Men denne vej var da rimelig lang, så vi spurgte om hvor Voldsted lå “Det ligger 17 km. Den vej”, og damen pegede hen i mod der hvor vi kom fra. Så vi cyklede 17 km tilbage igen i fuld modvind og så var det og begyndt at regne. Det var rigtig surt, men vores stædighed overvant vores lyst til at oppe på toget. Vi var på vejen igen, men ikke længere efter var vi på herrens mark. Som om det ikke var nok kørte jeg over noget glasskår, og vi måtte sidde ude i en grøft og der kom flere og flere sorte skyer hen i mod os. Vi spiste en masse slik, sang en sang og vi var på toppen igen. Vi fandt frem til at hver gang Anne overtog styringen farede vi vildt, så jeg tog kortet og fandt en vej. Efter nogle timer og med sats på hvilken vej vi nu skulle køre var vi på rutebeskrivelsen igen. Men for en sikkerheds skyld tjekkede jeg kortet og havde kompasset fremme. Da vi kom til Tversted hoppede og dansede vi: Skagen 34 km! Yes man! Og lidt efter var vi ved en blind vej, men så fandt jeg et skilt hvor der stod: Rute 1, Skiveren 4 km. Det var først i morgen var vi havde booket vores teltplads til, men vi lagde et godt ord ind og fik hele bookingen rykket en dag, så vi kunne tage hjem lørdag i stedet for.

Godt vi kom en dag før! Det havde regnet siden kl. 5 om morgenen og det regnede til langt ud på natten, uden stop. Allerede om formiddagen kunne vi se den var gal. Det støvregnede ind og blæsten var ved at rive hele teltet op. Vi pakkede de nødvendige ting og flyttede ind i tv-stuen hvor også en Københavnsk familie var flyttet ind. Der sad vi hele dagen og så diverse tv-serier på tv2. Om eftermiddagen gik vi ned for at se til teltet og vores ting, og det var noget af et chok. Vores pløkker var revet op og regnslaget hang halvt på, så vores soveposer og tøj var gennemblødt. Heldigvis havde jeg det meste af mit tøj i poser, men det havde Anne ikke, så vi hang det hele til tørre i tv-stuen. Vi var bange for at teltet ville blæse væk, så vi gik også ind for at købe flere pløkker. Men blæsten var for hård, så det hjalp overhovedet ikke. Det begyndte at gå op for os at vi ikke kunne sove der i nat, for der var virkelig en sø inde i teltet. Vi gik op og snakkede med ejeren og fik lov at overnatte i tv-stuen, ellers var der også en masse søde campister, som tilbød at vi kunne sove i deres campingvogns fortelt. Så vi havde ned til en plan D, for denne nat. Om aftenen faldt vi i snak med nogle unge tyskere og så sad vi og hyggede i tv-stuen til langt ud på natten.

Vi så i vejrudsigten at det ville holde tørt dagen efter, så vi tog muligheden for at cykle på en endagstur til Skagen. Her gik vi nede på den hyggelige havn, i gågaden og cyklede ud mod grenen og tog Sandormen resten af vejen. Det var en fed fornemmelse. Nu havde vi gennem ført vores mål, og det ingen troede på at vi kunne, klarede vi! Resten af ugen var ren afslapning, og om torsdagen mødtes vi med min mor og søskende og tog til Råbjergmille camping, da der ikke var nogle ledige hytter på Skiveren. Vores telt var ikke meget værd mere så vi boede hos dem de sidste dage.

Da vi kom hjem lørdag middag blev jeg inviteret til sommerfest hos Anne om aftenen, og der fik vi vores kanon gode tur afsluttet.