[b]Forvandling: [/b]Thomas Nitz og Claus Ostenfeldt er gået sammen om at lave restaurant i baglokalerne til Couvert, der ses på det lille foto.
Thomas og Claus i italiensk duo
ENDELIG: [b]Efter flere forsinkelser er baglokalerne i sandwichbutikken Couvert på Nørregade ved at blive til en rigtig restaurant. HADERSLEV: Ejeren af sandwichbutikken Couvert, Claus Ostenfeldt, har fået sig en partner. Det har for alvor sat sving i etableringen af en italiensk restaurant i butikkens baglokaler.– Planen var oprindeligt at åbne i juni måned, men det trak ud, og jeg måtte sande, at jeg havde brug for en partner, forklarer Claus Ostenfeldt.
Det fik han så i begyndelsen af juli. Det er den kapitalstærke Haderslev-dreng, Thomas Nitz, 34 år, der er gået sammen Claus Ostenfeldt.
I april måned solgte Thomas Nitz sine aktier i ejendomsinvesteringsfirmaet Zeta Invest i Vejle, og det tjente han rigtig mange millioner på.
– Da jeg hørte om det her koncept, så var jeg slet ikke i tvivl. Claus har beskrevet hele driften i manualer og koncepter til den allermindste detalje, og det kan jeg se muligheder i, fortæller Thomas Nitz.
Det var en kunde, der introducerede de to for hinanden. Og de siger begge, at det blot tog dem 20 minutter at afgøre, at de ville indlede et samarbejde. Og Claus Ostenfeldt er glad for sin nye partner.
–Jeg synes, det har været svært at styre det der med byggeplaner, håndværkere og uforudsete ting, siger Claus Ostenfeldt.
– Det er til gengæld mit speciale. Jeg er vild med byggeprojekter og uforudsete forhindringer. Og dem har vi haft nogen af her, og de har nærmest været ved at tage livet af Claus, griner Thomas Nitz.
Den nye restaurant får plads til 60 gæster indendørs, og den får navnet »Franco«, med henvisning til bygningen ved siden af, det gamle posthus. Til sommer udvides med udendørsservering på Gravene. Den del af restauranten får navnet Porto.
To vandskader, og en emsig rødbøg har udfordret byggeplanerne et par gange. Derfor tør ingen af de to partnere sætte en klippefast dato på åbningen – men den kommer snart.
De er enige om, at styrken i deres nye partnerskab er at, de kommer med hver deres baggrund.
– Thomas tager sig af økonomi og administration, det passer mig strålende at være fri for den side, siger Claus Ostenfeldt.
– Til gengæld holder jeg mig så fra krydderierne og opskrifterne, og vil i stedet lede efter fremtidige lejemål i andre byer, så andre kan få fornøjelse af konceptet, siger Thomas Nitz.
Partnerne
De to partnere ejer hver 50 procent af Couvert.
Thomas Nitz er 34 år.
Fra Haderslev. Har blandt andet arbejdet med ejendomsinvestering. Er medlem af bestyrelsen i SønderjyskE. Er gift og har to børn på hhv. tre og seks år.
Claus Ostenfeldt er 43 år.
Fra Hejlsminde. Har blandt andet udviklet koncepter for en række danske virksomheder. Han etablerede sandwichbutikken Couvert i begyndelsen af året. Har to børn på hhv. 12 og halvandet år.
Annonce
Sommersang i Mariehaven 2012
Annonce
Guide til online casino spil
Annonce
Tilbud på Jordvarme?
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






