Vidundermidlet, der kan få æbler til at knase i et år, må nu bruges i Danmark. Og det kommer, siger avlerne.
Nu må danske æbler også gasses
Anbefal artiklen
9 har anbefalet artiklen
Miljøstyrelsen har netop godkendt Smartfresh til brug i Danmark.
Flere æbleavlere siger til JydskeVestkysten, at de ikke vil tage gassen i anvendelse. Alligevel kan større plantager blive nødt til at bide i det sure æble.
– Personligt kommer jeg aldrig til at bruge det. Nu er Smartfresh godkendt, men jeg tror, det bliver det første skridt mod en lang række stoffer, som er unaturlige at bruge, siger Erik Lolle, Sakskøbing, som sidder i bestyrelsen for fagudvalget Æble/Pære Klubben.
Alligevel har han på vegne af danske frugtavlere skrevet til Miljøstyrelsen for at bakke godkendelsen op.
– Jeg tror, vi vil få kniven for struben – for vi kan indirekte blive tvunget til at bruge Smartfresh af butikkerne, som vil have frugt, der kan holde sig, siger han og vurderer, at midlet vil være i brug herhjemme om to-tre år.
I forvejen siger danske æbleavlere, at supermarkedskæderne har presset prisen så langt ned, at mange nu kører med underskud.
Blandt æbleavlerne er der også en udbredt mistanke om, at mange af de flotte udenlandske æbler i virkeligheden er Smartfreshbehandlet, selv om leverandørerne afviser det.
Hos Coop, som vægter et grønt image højt, fastslår forbrugerpolitisk direktør Mogens Werge, at kæden opretholder sit krav om, at frugt ikke må være behandlet med Smartfresh.
– Vi vil rigtig gerne sælge danske æbler og forsøger at gøre sæsonen for dem så lang som mulig. Men vi kan ikke love kun at sælge danske æbler uanset prisen, siger Mogens Werge.
Kommentar til artiklen
Deltag selv i debatten
Du skal være oprettet som bruger og være logget ind, før du kan poste i dette forum.
Er du ikke oprettet som bruger endnu, kan du gøre det på denne side.
Har du allerede en bruger, kan du logge ind her:
Nyt Job
Vises i samarbejde med
Annoncer
Seneste nyt








