Søren er prof men stammer fra Rødekro
PADBORG: Den 25-årige cykelrytter Søren Nissen er til daglig professionel for italienske Amore & Vita. I øjeblikket er han rytter for Team Post Danmark i Post Danmark Rundt og med fra start, når Masterholdet starter kl. 12.15 fra Padborg. Men for ti år siden var han en 15-årig knægt fra Rødekro, der meldte sig ind i den lokale cykelklub og blev bidt af cykling.– Det var sjovt at se alle de små og store veje, jeg har cyklet så mange gange på, og torsdag så og hørte jeg også min lillebror heppe, da jeg kom forbi, siger Søren Nissen.
I dag er det hans fars tur. Faren arbejder på fritidshjemmet Stuffi i Stubbæk, og han har i dagens anledning etableret en supportergruppe af drenge og piger, der står klar langs ruten for at heppe på deres lokale cykelhelt, Søren fra Rødekro, der i dag er på hjemmebane.
Læs mere i JydskeVestkysten eller i e-avisen lørdag.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




