Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
14º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Matti Breschel tog tre trøjer

CYKLING: Det er ikke altid en ulempe at være i modvind.
Spørg bare Team CVC Saxo Banks Matti Breschel, der torsdag udnyttede den stærke modvind på anden etape af cykelløbet Danmark Rundt til ikke blot at vinde etapen fra Skjern til Sønderborg, men også til at agere levende påklædningsdukke ved målstregen.

Her fik han nemlig overrakt først ungdomstrøjen, derefter pointtrøjen og sidst, men absolut ikke mindst den gule førertrøje.

Hovedparten af rytterne kom samlet til mål efter 220 hårde kilomter, og vinden og den nærmest ulidelige varme havde naturligvis slidt godt og grundigt på rytterne, der var ude på løbets længste etape.

Matti Breschel havde dog tilsyneladende stadig friske ben, og den unge dansker var da også den suverænt hurtigste i spurten foran Jurgen Roelandts fra Belgien og den schweiziske mester Markus Zberg. Samtidig blev løbets førende rytter, argentineren Guillermo Bongiorno, sat allerede på den første af de tre omgange i Sønderborg og kom i mål flere minutter efter hovedfeltet, og så var det godnat til Bongiorno og goddag til Breschel i den gule førertrøje.

Og den trøje vil han meget, meget gerne beholde hele vejen til Fredriksberg på søndag.

- Nu lugter jeg guld. Jeg tror på, jeg kan gøre det, men jeg ved også, det bliver svært. For der venter altså en enkeltstart lørdag, og jeg bliver nok aldrig for alvor ven med min enkeltstartscykel. Godt nok så vi, at den gule trøje gav Carlos Sastre vinger under Tour de France, men Carlos er altså også et lidt bedre cykelrytter, end jeg er, sagde Breschel, der af samme grund har tænkt sig at slå til igen allerede fredag, på kongeetapen fra Padborg til Vejle.

- Den etape ligger endnu bedre til mig, fordi det går så meget opad, og hvis jeg skal have en chance for at vinde sammenlagt, bliver jeg nødt til at tage så mange bonussekunder som overhovedet muligt. Så jeg vil tro, at jeg i hvert fald skal blive blandt de tre bedste i Vejle, hvis jeg skal beholde den gule trøje løbet ud.

Anden etape var som nævnt præget af den kraftige østenvind, der forsinkede rytterne næsten en halv time i forhold til den oprindelige tidsplan, og som stort set dødsdømte samtlige udbrudsforsøg.  Oven i kom den nærmest ulidelige varme, der lagde sig som en tung dyne over feltet, som først for alvor begyndte at køre cykelløb i Sønderborg.

Men ligesom på førstedagen var der langs hele ruten rigtigt mange mennesker, der nød det gode vejr og lejligheden til at se nogle af verdens allerbedste cykelryttere – blandt tilskuerne var eksempelvis kronprinsparret, der så rytterne køre forbi Gråsten Slot.
 



8

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu:

Hvad skriver sporten.dk?