Omring et par hundrede vardensere havde taget opstilling for at se Post Danmark Rundt køre gennem Varde.
Goddag og farvel til et flintrende felt
VARDE: – Vi skal have ledt dem venstre rundt gennem rundkørslen, så vi får sendt dem den rigtige vej.Løbsofficer i Post Danmark Rundt, Per Stagstrup, holder med sin motorcykel på Østervold i Varde og er i færd med at udpege ruten for en kollega. Klokken er 12.21.
Udbryderne med den gule trøje flimrer forbi i en farvestrålende strøm af hvislende kæder og solglimtende eger, og et pustende åndedrag senere glider resten af rytterne elegant rundt og blæser hen ad Nørrevold.
Da propperne af ventende biler har fundet tilbage i den almindelige trafik, er klokken blevet 12.53 og i det samme kommer en grå, krumbøjet morlille forbi med sin rollator.
– Er det nu, der kommer cykelløb? Nå, de har allerede været her, ja de har fart på, skæmter hun, og trisser uforstyrret videre.
Læs mere i JydskeVestkysten eller e-avisen fredag.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




