Andreas Peter Hansen fra Hansens Gæstgivergård har ikke sovet godt i to nætter, for alt skal være perfekt til kronprinsparrets besøg i Tinglev. Dugen skal være ren, og bordet må ikke vippe. Derfor bliver bordpladen byttet om et par gange, inden han er tilfreds.
Alt skal klappe til kronprinsparrets kaffeslabberas
TINGLEV: Flagene skal være lige lange, når de hænger på væggen. Velkomstskiltet skal hænge lige. Det kongelige bord må ikke vippe, og der må ikke være pletter på dugen, hvor kronprinsparret skal sidde. Der er mange ting, der skal være i orden, når der skal dækkes op til kaffebord for 872 gæster i den tyske hal i Tinglev – heriblandt kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.– De er her kun to timer, så alt skal klappe og virke. Vi skal gå i detaljer, for det kræver arrangementet og gæsterne, kan man sige. Derfor er vi begyndt to dage før med borddækningen og pyntningen, så der er tid og ro til det hele, siger Christian Christensen, tidligere ansat hos BDN og nu hjælper frivilligt, da han har meget erfaring med den slags arrangementer.
Syv er denne dag i gang i den tyske hal. De har taget tre timer om at stille borde og stole op samt scene og tribune. Bordplanen fra dronning Margrethes besøg i 1986 er fundet frem fra gemmerne og ligger nu på bordet, så opstillingen bliver den samme.
Alligevel er der nervøsitet i hallen, for det skal være perfekt.
– Det er min tredje gang med et kongeligt besøg, men jeg kan ikke huske 1986. Jeg har ikke sovet godt de sidste to døgn, for det er jo lidt ud over det sædvanlige. Men da jeg kom ind og så, at Christian var her, blev jeg rolig. Så kan det ikke gå galt, for han har en god organisationsplan, forklarer Andreas Peter Hansen, der ejer Hansens Gæstgivergård.
Han er ved at lægge duge på hovedbordene, og der må ingen pletter være. Kronprinsparrets plads bliver tjekket en ekstra gang, og her kan han se en plet fra bordet igennem dugen. Derfor skal hele bordpladen byttes med en anden, før Andreas er tilfreds.
Annonce
En søndag på Als 19. august 2012
Annonce
Guide til online casino spil
Annonce
Tilbud på Jordvarme?
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



