Indsats mod fejlernæring hjælper mest

Hvis politikerne vil gøre noget godt for verden, skal de først og fremmest sikre a-vitamin- og zinktilskud til børn. Det mener Bjørn Lomborgs otte topøkonomer. VERDENS UDFORDRINGER: Tilskud af A-vitaminer og zink i kosten til børn i den fattige del af verden er det bedste sted af sætte ind, hvis politikerne vil prioritere ressourcerne for at løse klodens største udfordringer.

Det er konklusionen på Copenhagen Consensus, hvor otte internationale topøkonomer har ranglistet 30 forskellige tiltag på verdens 10 største problemer.

Bjørn Lomborg står bag Copenhagen Consensus, og han siger, at børns ernæring betyder enormt meget, og man kommer langt for få penge. Økonomerne vurderer, at tilskud at A-vitamin og zink kan klares for 60 millioner dollar, 288 millioner kroner, om året.

– Det her er ikke særlig sexet. Det er ikke en ultimativ katastrofe, men konsekvenserne er alvorlige. Vi ved, at jernmangel, som påvirker mere end to milliarder mennesker om året, betyder, at børn bliver 14 IQ-point lavere, end de ellers ville være blevet. De bliver generelt 17 procent svagere. Så de får dårligere muligheder, når de bliver voksne, siger Bjørn Lomborg.

Blandt de tiltag, som Copenhagen Consensus rangerer højest, er også frihandel, bedre vaccinationer for børn, bedre mulighed for skolegang for børn og særligt piger og støtte til kvinder.

Det bakker udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) op.

– Vi arbejder i forvejen meget inden for uddannelse og sundhed. Fejlernæring af børn er noget, jeg er meget optaget af. Børn, som ikke får den ernæring og de vitaminer, de har brug for, har ikke mulighed for på sigt at bidrage til at udvikle deres samfund, siger Ulla Tørnæs.

Listen fra Copenhagen Consensus følger også op på den fejlslagne kamp, som verdenssamfundet ifølge Bjørn Lomborg fører mod den globale opvarmning. Lomborg benægter ikke, at der sker en global opvarmning, som mennesker er med til at påvirke. Men vi bruger de forkerte redskaber for at bekæmpe den. Derfor rangerer reduktion af CO2-udslip allernederst på listen over de 30 tiltag, som økonomerne har undersøgt. På en 14.-plads er forskning i miljøvenlige teknologier.

– Det handler om at investere i forskning og udvikling, så indere og kinesere vil købe billige solceller om 20 år. Vi fokuserer på de forkerte løsninger, fordi vi fokuserer på at skære i CO2 her og nu, siger Lomborg.

Listen fra Copenhagen Consensus får en lunken modtagelse fra de politikere, som skal prioritere samfundets penge. Johs. Poulsen, radikal klimaordfører, mener, at verdenssamfundet kan fokuserer på flere problemer på samme tid.

– Det, at vi sætter kraftigt ind over for global opvarmning og klimaforandringer, betyder ikke, at vi skal undlade at lave programmer for a-vitamin- og zinktilskud eller alt det andet. Det er ikke et enten eller, siger Johs. Poulsen.

Socialdemokraternes klimaordfører, Mette Gjerskov, mener, at en liste er misvisende, da tingene hænger sammen.

– Det giver ikke mening at redde tusinder af børn fra fejlernæring, hvis de alligevel dør i en oversvømmelse, inden de når skolealderen. Derfor skal vi sætte ind begge steder. Uden et stabilt klima, er der ikke mange af de andre tiltag, der giver mening på længere sigt, siger Mette Gjerskov.

Bjørn Lomborg kæmper alligevel ukueligt videre i sin kamp for at overbevise verdens politikere om, at penge skal bruges der, hvor de gør mest gavn. Han rejser til England og USA i de kommende dage for at fortæller om konklusionerne, og han er overbevist om, at det gavner. Eksempelvis er kampen mod hiv og aids gledet fra en førsteplads på listen fra 2004 ned som nummer 19 nu.

– Jeg siger ikke, at det skyldes Copenhagen Consensus, men vi har fokuseret meget på hiv og aids de senere år, hvor vi har løst den lette del af problemet. Det betyder ikke, at problemet er løst, men vi har fået kondomer ud, og vi har fået informationer ud næsten alle de steder, hvor det er muligt. Nu står den svære del af problemet tilbage, og det kan virke lidt kynisk, men så siger vi, at man måske ikke skal bruge så mange penge på at løse den svære del af hiv/aids-problematikken, hvor man får meget lidt ud af pengene, når der er mange andre sygdomme som tuberkulose, malaria og fejlernæring, hvor man hjælpe bedre, siger Bjørn Lomborg.