Politihjemmeværnet også indsat ved brand hos TAS
Samfundet har virkeligt fået øjnene op for den ressource, politihjemmeværnet er. Ikke mindst Sydøstjyllands Politi gør meget flittigt brug af enheden, og senest 19-20 maj, hvor både afdelingerne i Fredericia og Kolding i længere tid var i gang med afspærringer, færdselsregulerng og vejledning af borgerne i forbindelse med brandende på solcentret/Fakta i Fredericia, og hos TAS (trekantens affalds sortering) i Kolding. I Kolding var de største afspærringer placeret ved krydset Bronzevej/Platinvej, samt ved bagindkørslen til TAS som ligger lige ved rundkørslen til motorvejen ved Kolding Vest. Afspærringerne havde til opgave at sikre frie kørselsveje for beredskabet, samt sikre at brandslangerne ikke blev ødelagt af den kørende trafik, specielt på Bronzevej. Det skete nu alligevel, fordi der i en kort periode blev givet fri for kørsel på Bronzevej. Men da en del af slangerne ret hurtigt blev ødelagt og vandtrykket faldt, blev der lukket af igen for trafikken. Ofte er det brandvæsen og beredskab der har mest behov for politihjemmeværnets afspærringer, men for eksempel under Superrally i Fredericia (Det største Harley Davidson-træf i Danmark nogensinde) i pinsen, var det primært for motorcyklisternes skyld, værnet var på plads.Politihjemmeværnet er en service"virksomhed", underlagt hærhjemmeværnet samt politiet, som er til for borgernes skyld, så større arrangementer og begivenheder - planlagte såvel som akutte - kan afvikles så gnidningsløst som muligt. Nogle vil i forbindelse med værnets indsættelser opleve ulemper på grund af afspærringer og reguleringer, men det er opfattelsen at de fleste tager det med et smil. Samtidigt er politihjemmeværnet en meget billig ordning for samfundet, idét alle er ulønnede, og frivilligt yder indsatsen. Når medlemmerne af værnet er på opgave, er det med stort set samme beføjelser som politiet, men der lægges også vægt på at man som medlem husker, vi skal hjælpe og ikke konfrontere borgerne.
Læs mere om politihjemmeværnet i Kolding her: http://www.hjv.dk/Org/HHV/TFRS/HHD+VEJLE/POHVK+KOLDING/Nyheder/05-2008/brandmaj2008.htm
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




