Fra Lørdagsslik til Kokain

Vi diskuterer cola i lokalmedierne. For mange unge tager kokain. Ud af dem er for mange nye. Og ud af dem er for mange ikke 'udsatte' unge. Det betyder at fjenden ikke har noget ansigt. Og det er farligt. Men det er også farligt med en hær af voksne der udøver kontrol uden nærvær og selvironi. Den dynamiske leder rask på cyklen uden smøger spiser salat. Det her er guf for den intellektuelle elite. Vi har udsigt til War-On-Drugs. Men på samme måde som vi ikke fandt Osama i bjergene, finder vi heller ikke noget i den her krig.

Vi har et påskud, for at udøve det helt store angreb på ungdommen, med alle mulige løftede pegefingre, klar til at ignorere problematikken, og få etableret samfundet som den 'korrekte moralske løsning'. Men den slags kan de voksne godt stikke skrådt op, for børn mærker altid når der er noget galt. Og det er der her.

De må ikke få deres stoffer, for så bliver de 'misbrugere'. Ordet

'misbruger' er voksen-norm-patenteret, og hæfter kun på ordet 'stoffer' der igen hæfter på 'ulovlige euforiserende stoffer taget på baggrund af egen beslutning'. Det giver økonomisk pres, hukommelsestab, aggressiv adfærd og den visse død. Så det må de ikke.

Men rent moralsk må de voksne godt:

1. Gøre store lange indkøb til en social familiebegivenhed.

2. Invitere på burgermad som ingen ved hvad indeholder.

3. Opfordre til en uddannelse der alligevel ignorerede dem.

4. Lokke til økonomisk pres via forbrugslån.

5. Efterleve hukommelsestab, og supporte aggressiv adfærd i mellemøsten.

6. Sikre danske Jens'er den visse død.

Det må de voksne godt. Så nu tager de unge stoffer. De troede, at de voksne kunne lære dem 'visdom af livets optrin', men det er der vist ikke udsigt til. War-On-Drugs kan ikke vindes på moral, og den kan heller ikke vindes på skærpelse af en kontrol, der yderligere ignorere ungdommen.

Så er der kun den besværlige metode tilbage.