Det var ifølge Ekstra Bladet og Politikens aprilsnar en sms-fejl hos TDC, der kostede Heidi finalepladsen. Thomas Blachmann skulle i følge B.T. være blevet ansat som vejleder hos Ny Alliance.
Hoppede du på en af dem?
aprilsnar: Traditionen tro forsøger medierne at finde på en god selvopfundet nyhed den 1. april.X-Factor-dommer Thomas Blachmann har været involveret i flere af dem.
Ekstrabladet.dk og Politiken afslører, at Heidi blev snydt i sms-afstemningen i semifinalen. En fejl hos TDC kostede 140.000 stemmer og afgjorde det altså til Laura.
Mens B.T. kan fortælle, at Ny Alliance har hyret Thomas Blachmann som åndelig vejleder.
- Malou og René (Aamund og La Cour Sell, red.) de var bare kendte. Thomas Blachman er så meget mere. Jeg er meget – i sagens natur – glad, siger partilederen til B.T.
I år kan PC World afsløre billede af verdens første mobiltelefon med spejlreflekskamera. Det er et samarbejde mellem Canon og Nokia. Og monsteret har fået navnet CaNo Quasimodo.
DR Trekanten forsøger sig med historien om det stigende problem ”rygerskuldre”, hvor frysende rygere spænder så meget, at deres skuldre kan sætte fast.
Nyhedsavisen fortæller, at Morten Olsen har trukket sig som dansk landstræner, og han afløses af EM-helten Henrik ”Store” Larsen.
Og på FC Københavns hjemmeside præsenterer man sangeren Erann DD som ny angriber i Superligatruppen. Han skal afløse Marcus Allbäck, der stopper med øjeblikkelig virkning.
Men en af dagens bedste var Dansk Fjernvarmes nyhed om, at de nu tilbyder internetforbindelse gennem radiatoren. Det kræver bare en speciel router, så klarer vandet resten.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis




