Her kan du se en grafik over de tre voldsomme begivenheder i Bramming.
Fængsling og løsladelse stadfæstet
BRAMMING: Landsretten har stadfæstet fængslingen af en 20-årig, der er sigtet i mordbrandsagen fra Castello Pizzabar i Bramming.Og landsretten har samtidig stadfæstet Esbjergs Rets løsladelse af en anden 20-årig, der som den tredje blev anholdt efter eksplosionsbranden, der kostede en 28-årig kvindelig lejer i ejendommen livet.
En 21-årig er varetægtsfængslet in absentia efter branden, som han selv kom til skade ved og derfor er indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
– Vi har under den tekniske gennemgang af ejendommen fundet mange spor og samlet dele, der skal kigges nærmere på, siger vicepolitiinspektør Bent Thuesen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Der er samtidig lavet kemiske analyser, der skal klarlægge, hvad der blev brugt til at antænde pizzeriaet, som efterfølgende blev ramt af en såkaldt røggaseksplosion.
– Vi formoder, at der er tale om benzin, men får svaret i løbet af to dage, siger Bent Thuesen.
Han understreger, at politiet efter de foreløbige undersøgelser ikke har belæg for at sige, at mordbranden har relationer til narkohandel.
12 mennesker søgte i fredags hjælp hos et kriseberedskab i Bramming, og da beredskabet bemandet med en præst, en læge, to offerrådgivere og en kommunal medarbejder igen mandag aften var klar til at hjælpe, dukkede der 26 op.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis





