Vejen Kommune går foran...

Med overskriften "Temaaften omkring adoptivbarnets start i dagpleje, børnehave og skole" inviterede Adoption & Samfund torsdag aften alt personale i Vejen Kommune, som arbejder med børn til en spændende foredrags- og diskussionsaften om adoptivfamilien. Ikke "ganske, almindelige, danske børn".

"For mange adoptivforældre er der svært at håndtere de vanskeligheder, som en del af deres adopterede børn møder i forbindelse med at de begynder i dagpleje, vuggestue, børnehave eller skole. Det er derfor vores ønske, fra Adoption & Samfunds side, at medvirke til at beskrive de adopteredes livsvilkår og hvordan det er muligt at tage hånd om børnenes børnehavetid og skolegang," lyder det fra Adoption & Samfunds lokale formand Kirsten Korning, Askov.

"Det er vigtigt at fastslå, at det enkelte adoptivbarn både bør sammenlignes med jævnaldrende kammerater og med andre adopterede, for at forstå hvad det betyder at have tilbragt en væsentlig del af sit liv på et børnehjem uden samspil med en eller to voksne, som hele tiden er der for barnet. Det vil sige uden det samspil, som udgør grundlaget for et barns udvikling i en familie."

Uden "Basic trust" går der kludder i hjernen

"Beskrivelsen af adoptivbørn og adoptivfamiliers udvikling giver ofte et positivt billede af både den adopterede og familielivet. Disse beskrivelser er korrekte, men de fører til at mange overser, at der er problemer i en hel del tilfælde, f. eks. når barnet begynder i dagpleje, vuggestue, børnehave eller skole. Problemerne kan forstås og afhjælpes, hvis de ses I lyset af barnets tidligste levevilkår. Som oftest vil fagfolk, der arbejder med børn, relatere problemerne til kendte fænomener som “urolige børn”, “ børn med adfærdsvanskeligheder”, “børn med sprogproblemer”, “børn med autistiske træk” og i ekstreme tilfælde til diagnoser som “hjerneskade”, “autisme”, “ADHD” eller ”MBD” og lignende," siger psykolog og adoptivfar Lars von der Lieth," imens familien har svært ved at genkende deres barn i den slags beskrivelser. Naturligvis er sådanne diagnoser rigtige for nogle adoptivbørn, men det er desværre ofte sådan at diagnoserne er forkerte, fordi barnets personlige historie ikke er blevet inddraget i udredningen, når man forsøger at danne sig et billede af barnets vanskeligheder."

Adopterede børn har ikke flere problemer and biologisk fødte børn…

"Fordelingen af adopterede børns problemer – eller fravær af samme – er ifølge samstemmende nordiske undersøgelser - den samme som hos biologisk fødte børn (80%/17-18%/2-3%) , fortsætter Lars von der Lieth i sit oplæg om adoptivbarnet, der møder skolen og visa versa, så der er god grund til at se nærmere på børnenes baggrund og gå nye veje for ikke at tabe børnene på gulvet i misforstået velvilje ved at hæfte etiketter på dem, som ikke er korrekte i deres situation. Når man har tilbragt sin første levetid på et børnehjem som en af mange – sommetider endda rigtig mange – har man ikke fået hverken den kærlighed, omsorg, tilknytning eller stimulering, som biologiske børn får".

"Sådan en lille ting som at blive pludret til når man bliver badet, eller smilet til, når man bliver madet, er det, der giver biologiske børn en ubevidst tillid til deres voksne. For et barn, der aldrig har oplevet det, er der forståeligt nok kun mistillid til voksne."

"Nogle adopterede børn kommer hurtigt over omstillingen til en ny tilværelse i et nyt land, med nye voksne, nyt sprog, ny kultur, nye sociale omgangsformer og ny familie imens andre er lidt længere om det og en ganske lille procentdel aldrig gør."

Lars von der Lieth er ikke i tvivl om, at mange flere adopterede børn kan hjælpes væsentligt mere effektivt med f.eks. træning af samsyn og motorik, men er samtidig i gang med at undersøge om også kosten – eller kostens sammensætning – evt. kan være synderen, når børn "opfører sig som om" de har ADHD – og det ikke blot hos adopterede børn! Amerikanske undersøgelser peger i den retning.

Det er ikke bare børnene…

"Og ikke alene er adopterede børn nogle underligt uhåndterlige størrelser – også forældrene volder ofte problemer i forbindelse med deres adoptivbarns start i den ene eller den anden form for institution.

"Vi bliver ofte set på som overpyldrede, hønemødre og –fædre", siger næstformand for Adoption & Samfund Sydvestjylland, "og selvfølgelig er vi da det. Det manglede da bare. Vi er gået igennem meget for at få det her barn, vi har ikke bare måttet vende vrangen ud på hele vores liv og levned i godkendelsesforløbet og vente umenneskeligt længe (typisk 3-5 år) på vores barn, vi har også mistet. Vi har mistet det biologiske barn, vi aldrig fik".

"Uanset hvor lykkelige vi er for vores adopterede børn, så har der været dette tab, denne sorg, før vi blev forældre. Derefter har vi tilbragt 24 timer i døgnet sammen med vores barn de første 6-12 måneder det var hos os og så er det klart at det er svært at slippe det igen. For hvad vil endnu et skift gøre ved barnet? Vil det tro at dagplejen, vuggestuen, børnehaven bare er et nyt børnehjem? Vil det tro at det bliver forladt igen? Man kan jo aldrig vide om det er sådan barnet føler det. Ingen af os har nogensinde oplevet noget, der bare nærmer sig voldsomheden af de svigt adopterede børn har været igennem. Selvfølgelig er vi da overpyldrede, men hvis vi får lov til at fortælle om vores barn, adoptionen, rejsen ud efter barnet og alt det der, er vi absolut til at samarbejde med. Respekt for hinandens følelser, indsigt i hvad en adoption er og indebærer og så kommunikation."

Kommunikation skal der til.

Kommunikation, kommunikation og atter kommunikation, og så respekt for hinandens følelser – både fra forældre til pædagoger og fra pædagoger til forældre - er hvad der skal til for at adopterede børn, pædagoger og forældre kan få en god start i dagpleje, vuggestue eller børnehave. En af måderne at vise respekt på er netop gennem vores måde ordvalg i forbindelse med adoption og adopterede.

Rigtige børn

Kun hvis:

et rigtigt barn = ethvert barn, der ikke er forkert,

rigtige forældre = alle forældre, der ikke er kunstige,

dit eget barn = ethvert barn, som ikke er nogen andens,

er et adopteret barn = et rigtigt barn med rigtige forældre, som er helt vores eget.

Det er svært at sætte sig ind i disse børns situation, fordi vi aldrig selv har prøvet det og fordi det er så altomfattende først at miste sine biologiske forældre, derefter tilbringe kortere eller længere tid på børnehjem eller i en plejefamilie før man bliver fløjet rundt om den halve klode for at blive plantet i et vildfremme land med en vildfremmed kultur og, ganske ofte, imellem mennesker som end ikke ser ud, som man selv gør.

"Når vi, som adoptivforældre, der har vores børn inde under huden 24 timer i døgnet ikke fatter andet end spidsen af isbjerget, hvordan skulle andre – dagplejere, pædagoger, lærere, PPR, socialrådgivere etc. - så kunne forstå noget som helst af, hvad der rører sig i et adopteret barn? Det er fuldt forståeligt, og vi vil gerne være med til at skaffe større forståelse og indsigt i vores børns situation, så adoption bliver en positiv win-win situation for alle parter. Der er sådan set ikke så lidt penge at spare for kommunerne ved at være lydhøre overfor adoptivforældrene og evt. vælge at gå andre veje end de gængse, når det drejer sig om adoptivbørn," siger Kirsten Korning.

Penge at spare for kommunerne

"Tænk på hvor mange penge man kunne spare ved f.eks. at give børnene træning i samsyn og motorik, som både Lars von der Lieth og Thomas Kirkfeldt fra Klinik for Syn og Udvikling i Billund er enige om, er en helt anderledes effektiv måde at hjælpe disse børn på i stedet for at placere dem i specialskoler med en ADHD-etiket på ryggen." Kirsten Korning er ikke i tvivl om at samtlige kommuner i Danmark kunne spare store summer hver for sig og samlet, hvis der var større indsigt og forståelse for adoptivbørns specielle situation end der generelt er.

Thomas Kirkfeldt, som selv er optometrist, træner, sammen med sit hold på 3 uddannede optometrister, ca. 250 børn, unge og voksne for at forbedre deres samsyn og motorik. En stor del af den er adopterede, som har vanskeligheder med indlæring, koncentration, perception, alt sammen noget som syn- og motoriktræning kan forbedre væsentligt på forholdsvis kort tid.

Skole og Samfund er ikke kun for forældrene

Trods navnet, er Forældrerådgivningen hos Skole og Samfund ikke kun for forældre. Alle har lov til at henvende sig, hvis de står med spørgsmål eller problemer, der er svære at løse alene.

"Vi er ikke blot til for forældrene, sagde Solveig Gaarsmand i sit oplæg, "vi er til for alle, der har med skolepligtige børn at gøre. Moderen, der ikke kan forstå, hvorfor skolen ikke kan styre hendes barn, bedstemoderen, der har mistanke om mobning af barnebarnet i skolen, læreren, der mener at kunne fornemme at barnet ikke trives i hjemmet. Man kan henvende sig helt anonymt og uden fare for at træde nogen over tæerne og få råd og hjælp til, hvad der videre bør ske."

En drøm, der går i opfyldelse

"Jeg tror ikke jeg lyver, når jeg påstår, at hele Landsforeningen Adoption & Samfund længe har drømt om at kunne gøre sådan et arrangement til virkelighed. Det er ikke så nemt at samle dagplejere, pædagoger, lærere, PPR, forvaltningspersonale til et arrangement om adoptivbørn, fordi det trods alt kun er 1 % af en årgang, vi taler om, og der er så meget andet, der presser sig på i dagligdagen."

Formanden for landsforeningen Adoption & Samfund, Michael Påske, er meget begejstret for at Vejen Kommune har taget det første skridt til at uddanne deres børneansvarlige personale i adoptivfamiliens særlige baggrund og vilkår og håber, at mange - helst alle - kommuner i Danmark, i løbet af de næste par år, vil se det som en naturlig opgave at medvirke til at arrangere temaaftner og/eller –kurser omkring adoptivfamilien sammen med Adoption & Samfund."

Godt 40 af Vejen Kommunes ansatte fra alle dagpleje, børnehaver, skoler og forvaltning havde reageret på invitationen til at bruge en torsdag aften i den gamle Byrådssal på Områdekontor Brørup, til at høre Lars von der Lieth, Thomas Kirkfeldt og Solveig Gaarsmand fortælle om hvad det lige er, der er, med adoptivfamilier og deres særlige situation. Efter oplæggene fra de tre eksperter, bød kommunen og Adoption & Samfund på en kop kaffe med brød til den efterfølgende café-debat ligesom alle deltagere fik et kompendium om adoptivfamilien med sig hjem til yderligere inspiration og indsigt.

Adoption og Samfund Sydvestjylland

www.adoption.dk