Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Indland
01 august 2014

Danfoss-familie forebygger splid i næste generation

Af: | 07. feb. 2008 KL. 06:00 |

1/1
Peter Clausen, forrest, og hans søn Mads-Peter Clausen er som anden og tredje generation i Danfoss-dynastiet født ind i en arvefølge, der i andre koncerner har givet problemer. Det skal undgås hos Danfoss.
Foto: ULRIK PEDERSEN
Peter Clausen, forrest, og hans søn Mads-Peter Clausen er som anden og tredje generation i Danfoss-dynastiet født ind i en arvefølge, der i andre koncerner har givet problemer. Det skal undgås hos Danfoss.

Indland

ARV: Danfoss må ikke ende som F.L. Smidth og Louis Poulsen.

Familiekoncernerne blev offentlige skuepladser for intern strid, da grundlæggerne var væk, og arven skulle deles mellem de næste generationer.

– Sporene skræmmer. Derfor er vores ni børn samlet flere gange i år for at afklare deres forhold til Danfoss, siger Peter Clausen, søn af grundlæggeren af Danfoss, Mads Clausen, og formand for den fond, der står bag koncernen, Bitten og Mads Clausens Fond.

De omtalte ni børn er tredje generation og sønner og døtre af grundlæggernes fem børn. Møderne foregår med professionel konsulentbistand af eksperter, der kan medvirke til, at følelser og fakta kommer på bordet.

– Vi har selv haft rigtigt gode rollemodeller i vores forældre. Derfor har der aldrig været splid mellem vi fem søskende, siger Peter Clausen.

Tredje generation er ganske vist populært sagt født med en guldske i munden, men en chefpost er der ikke nogen garanti for.

– Vores børn vil alle kunne få en plads i Danfoss, hvis de vil. Men der gælder samme princip som for os: Opgaverne bliver afstemt efter deres evner, siger Peter Clausen.

Selv hvis der skulle opstår strid i Clausen-familiens tredje generation, er der ifølge Peter Clausen ingen grund til at frygte, at fundamentet under koncernen vil skride.

– Det er nøje fastlagt i fondens fundats, at al aktivitet skal understøtte Danfoss – ikke familien. Danmarks fondslovgivning gør det meget svært at lave om på det formål, siger han.

Læs mere i JydskeVestkysten eller e-avisen torsdag

Send artiklen til en ven

Prøv avisen

Jv Newspaper ikon

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark lige nu

Hvorfor nøjes med 20% af indholdet på jv.dk Opret