20-årig sigtet for røveriforsøg med kagekniv
ESBJERG: Hele affæren virker så uigennemtænkt, at Syd- og Sønderjyllands Politi lige nu er ved at undersøge, om en 20-årig anholdt mand er psykisk helt stabil.Politiet fik klokken 14.11 i dag anmeldelse om et røveriforsøg mod Danske Banks afdeling i Gjesing Centret. Herfra lød det, at en ung mand bevæbnet med noget, der lignede en stor kagekniv, havde forsøgt at true sig til penge i banken. Han blev dog jaget på flugt med besked om, at der ingen kontanter var at hente der.
– Det fik den pågældende til omgående at sætte kursen mod Kvickly X-tra, hvor medarbejdere dog overmandede ham, fortæller vicepolitiinspektør Jan Lambertsen, der er leder af Syd- og Sønderjyllands Politis beredskab.
Manden fremstilles formentlig i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg i morgen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




