Om et dukketeater.

Små børn og fjernsyn mangler virkeligheden. Det begyndte med ”Ingrid og Lillebror” en gang om ugen. I dag kan de mindre børn se fjernsyn i flere timer om dagen, og 90 % af hjernen opfatter jo i billeder - kun 10 % i ord. Uden legens erfaringer kan fjernsynets mange billeder give hæmninger, der blokerer for legen med ord. Men et dukketeater er forebyggende. Man tager blot rammen fra et gammelt fjernsynsapparat og forsyner den med et sceneforhæng, der kan trækkes til side. Figurerne, der optræder i dukketeateret, må gerne være de samme, som man ser i børneprogrammerne. Men nu er det forældrene, bedsteforældrene og andre familiemedlemmer, der er dukkeførere og lægger stemme til. Andre børn kan jo også være med i forestillingerne.

Man kan selv digte fortællinger og eventyr og lave dukker i papmache og klippe og klistre og male dukkerne og sy tøj til dem. Det var nok det, som H. C. Andersens far, skomageren i Odense, lærte sin søn, at det er uden betydning at have ligget i et andeæg, hvis man lærer at flyve som en svane. Og det blev til eventyr på fantasiens vinger.

Brug også et dukketeater i dagplejen, i vuggestuen og i børnehaven. Brug figurerne fra alle de kendte børneprogrammer i fjernsynet lige fra "Ingrid og Lillebror" til "Sigurds Bjørnetime" og beskriv så børnenes udvikling på de kreative og de sproglige områder.