Viuf Antenne Forening overholder ikke menneskerettighederne

Melder man sig i Viuf Antenne Forening, melder mig sig samtidig ind i forening, som man ikke kan komme ud af igen. Der står simpelt hen i foreningens vedtægter, at man ikke kan melde sig ud, når man først har meldt sig ind. Dette hænger rigtig dårligt sammen med Erklæringen Om Menneskerettighederne som blev vedtaget på FN’s generalforsamling i 1948. I den erklæring står der ”Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening”.

For kort tid siden blev den problematik fremlagt på generalforsamlingen. Men generalforsamlingen og bestyrelsen ønskede ikke at forholde sig til det. Det var ikke muligt at få bestyrelsen for foreningen til at fortælle, hvad de vil gøre ved problemet.

Det eneste bestyrelsen kan gøre, er at indkalde til en ekstra ordinær generalforsamling for at få vedtægterne bragt i overensstemmelse med menneskerettighederne. Det er ikke sket.

Et bestyrelsesmedlem mere end antydede, at ulysten til at ændre vedtægterne, så det er muligt at melde sig ud af foreningen, skyldes, økonomi. Ifølge samme bestyrelsesmedlem bruges kontingentet til at vedligeholde de antennebokse, der står rundt ved fortovene. Det svarer til, at et telefonselskab eller en forsyningsvirksomhed tvinger beboere i et bestemt område til at betale for at vedligeholde deres anlæg, blot for at have muligheden for at levere deres ydelser. Også selv om ingen har udvist interesse for dem.

For et år siden på Viuf Antenne Forenings generalforsamling lykkes det bestyrelsen at få flertal for at bestyrelsen selv kan afgøre, hvilke programmer der skal sendes ud til medlemmerne. Begrundelsen for den beslutning var fremtidssikring. Bestyrelsen sagde den gang, at udviklingen går så hurtigt på området, at det var en dårlig ide at skulle spørge medlemmerne, hvis der skal leveres et nyt program. Bestyrelsens fokus på udviklingen undrer, når man nu et år senere fastholder et uopsigeligt medlemskab. Det er jo netop udviklingen på området, der gør, at der er flere udbydere af tv på banen. Og den sidste er formentlig ikke set endnu.

Det er svært at se problemet i at ændre vedtægterne. Hvis Viuf Antenne Forening er sikre på at foreningen leverer den rette vare til den rigtige pris, så bliver der ikke nogen medlemsflugt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Profiber også er særdeles aktiv i Viuf. Og det er måske der problemet er. I så fald kunne bestyrelsen have nævnt det på generalforsamlingen samtidig med en strategi for at imødegå den konkurrence.

Som medlem af foreningen må man spørge sig selv, om bestyrelsen kun ønsker Viuf Antenne Forening, fordi der tilfalder bestyrelsen et årligt honorar. Svaret er åbenlyst et nej – ellers graver bestyrelsen sin egen grav. Men hvorfor har foreningen så sin berettigelse, og hvorfor vil foreningen ikke overholde menneskerettighederne? Indtil videre er det umuligt at få svar på?

På generalforsamlingen ville bestyrelsen i øvrigt heller ikke tage stilling til, hvad der sker, hvis et medlem undlader at betale kontingent. Der kan ske to ting. Man kan smide medlemmet ud. Så har problemet med medlemskabet løst sig selv. Der kan også ske det, at foreningen tvinger medlemmet i fogedretten. Det koster i omegnen af otte til titusinde kroner at inddrive sekshundrede kroner på den måde. Så dårlig en forretning at det kan ende med at bestyrelsen ikke kan få sit honorar.