Regionen vil ændre støtteregler
Reglerne skal ændres, så OCD-patienter fremover kan få støtte til behandling hos en psykolog. Det siger formanden for det særlige udvalg for social- og psykiatriområdet i Region Syddanmark, Bente Gertz Hansen, på baggrund af Lisbeth Gade Mikkelsens sag.- Jeg synes, det er en dybt ulykkelig sag for hende. Og hvis vi havde haft nogen mulighed for at kunne hjælpe hende, så er jeg sikker på, at vi havde gjort det. Men det har vi desværre ikke, siger hun.
Udvalget vil gøre Danske Regioner opmærksom på, at området med fordel kunne indgå i de kommende forhandlinger på psykologområdet.
- Jeg tror på, at vi har en god chance, fordi der er utrolig mange mennesker i dette land, som lider af netop den form for lidelse. Og det er jo ikke kun i vores region, det er et problem, siger Bente Gertz Hansen.
Ens retningslinjer
Venstres psykiatriordfører Sophie Løhde er åben over for kigge på forslaget.- Jeg synes, det er en ide at tage det med i forhandlingerne, og det, der også er vigtigt for mig, er, at vi sørger for, at der er nogle ens og klare retningslinjer for hele Danmark, siger hun og henviser til, at der ikke skal være forskel på behandlingen afhængig af, hvor man bor.
- Mange steder oplever vi desværre, at det bliver et slagsmål mellem regionen og kommunen om, hvem der skal betale regningen, siger Sophie Løhde.
Annonce
Jim Lyngvild den 7. marts
Annonce
Sort Sol over Tøndermarsken
Annonce
Karen Thisted den 14. marts
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis

