Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Midlertidig løsning på Skovmose-afvanding

Sådan ser der jævnligt ud ved skybrud og overløbne kanaler i Skovmose, og det går især ud over de nye udstykninger, som Håken Christiansens hus midt i billedet.
Foto: Dronefoto Mads Grube

Midlertidig løsning på Skovmose-afvanding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg Kommune sætter gang i afvanding af Skovmose ved at lægge en ledning ud i havet og bygge en vold i området, mens parterne venter på taksationskommissions afgørelse af økonomisk ansvar.

SØNDERBORG: Kommunen og landvindingslaget i Skovby og Lysabild er blevet enige om at igangsætte en midlertidig afvanding af Skovmose, indtil den økonomiske fordeling endelig er afgjort af en taksationskommision. Det sker, fodi Natur- og Miljøklagenævnet i december hjemviste afvandingsprojektet til fornyet behandling i kommunen, fordi det finansielle ansvar skal fordeles, før der kan graves grøfter og drænes i det vandplagede sommerhusområde.

Den midlertidige model går ud på, at der lægges en beredskabsrør til afledning af vand fra Egemose ud til havet, og der etableres en vold på det laveste sted mod nordvest nær Birke oven for Håken Christiansens hus, som har stået under vand ved samtlige skybrud og oversvømmelser de senere år. Der bliver udarbejdet en særlig instruks til Brand & Redning, som skal stå klar i tilfælde af stigende vandstande i Skovmose, som for først gang i tre år undgik oversvømmelser i julen.

- Den økonomiske ansvarfordeling skal behandles af taksationskommissionen, og afgørelserne bliver helt sikkert anket videre til overtaksationskommisionen. Det kender vi Skovmose godt nok til at vide. Så vi kommer ikke i gang med det egentlige afvandingsprojekt før 2018. Derfor er vi nødt til at lave en løsning, der holder vand indtil da, siger teknik- og miljøudvalgsformand Frode Sørensen, S.

Han hæfter sig specielt ved, Natur- og Miljøklagenævnet kun havde finjusteringer af selve afvandingsprojektet, som kommunen vil sætte Arkil i gang med at udføre, så snart den økonomiske fordelingsnøgle er faldet på plads. Den er regnet ud efter nytteværdien af afvandingen i henhold til et såkaldt gennemsnitligt vandindeks, som flere sommerhusejere stiller spørgsmålstegn ved.

- Ingen sommerhusejere bliver ringere stillet, end vi som udgangspunkt har beregnet i vores model. Det garanterer vi, siger Frode Sørensen, der til gengæld ikke ved, om taksationskommissionerne sætter nogle af sommerhusejernes økonomiske bidrag lidt ned.

Fakta
Vandgang

Oversvømmelser som følge af skybrud og overfyldte vandløb i Skovmose de senere år har gjort afvanding bydende nødvendig. Flere forsøg på at løse vandgangen er strandet på modstand fra flere af de 727 sommerhusejeres side. De er utilfredse med den økonomiske fordelingsnøgle, der forpligter dem til at betale til afvandingen, og andre tror slet ikke på de forelagte løsningsmodeller. Hver gang der er oversvømmelser som i julen 2014 og 2015 står flere huse i de nye udstykninger, som Håken Christiansens sommerhus under vand. Det har givet så betydelige vandskader, at folk der ikke længere kan få forsikret deres huse med mange ærgrelser og store økonomiske tab til følge for sommerhusejere.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark