Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tønder Festival bliver igen et kulturelt fyrtårn

Skolekoncert
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Tønder Festival bliver igen et kulturelt fyrtårn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kultur- og Fritidsudvalget havde desuden penge til et måske kommende fyrtår, Zeppelinbasen, i 2017 og 2018.

TØNDER: For første gang har kulturaktører kunnet ansøge om at blive kulturelt fyrtårn under Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig, der giver 100.000 kroner årligt. Perioden er for 2017-2020, og onsdag sidst på eftermiddagen skulle beslutningen træffes.

- Vi har besluttet, at for 2017 og 2018 fortsætter Tønder Festival som fyrtårn, sagde Jørgen Popp Petersen (SP), formand for kultur- og fritidsudvalget, efter mødet.

Desuden har udvalget besluttet at støtte projektet med zeppelinbasen med 25.000 kroner om året 2017 og i 2018.

- Det har vi valgt for at understøtte, at projektet med tiden kan udvikle sig til et eventuelt fyrtårn. De øvrige projektansøgninger vil forvaltningen fortsætte kommunikationen med for at se hvilke muligheder, der ellers kan være, tilføjede han.

Åbne muligheder

Der blev ikke besluttet, hvem der skal være fyrtårn i perioden 2019 og 2020.

- Det har vi valgt ikke at gøre, for at holde mulighederne åbne. 2020 er jo også 100 års jubilæet for Genforeningen, og det kan måske få betydning for valg af fyrtårn, sagde Jørgen Popp Petersen.

- Vi er superglade over at være blevet kulturelt fyrtårn igen. Det betyder, vi kan realisere nogle projekter, vi ellers ikke havde kunnet realisere, sagde Kirstine Uhrbrand, Tønder Festival Fond.

- Vi er superlykkelige over det her skulderklap. For os er 50.000 kroner rigtig mange penge, og dem kan vi komme langt med. Jeg regner med, det bliver oplevelsesstierne, vi har fokus på, forklarede René Rasmussen, projektet Zeppelinbasen.

Fakta
Kulturelt Fyrtårn

For perioden 2017 og 2018 blev Tønder Festivals projekt valgt som kulturelt fyrtårn for Tønder Kommune.

  • Projektet består af workshops for unge musikere, der bliver undervist af nogle af de kunstnere, der alligevel kommer til festivalen. Derudover består det af en gymnasieturné.


Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark