Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Carl Erik Lundgaard fra poliopatient til professionel musiker

Når lysten driver værket, kan alt lade sig gøre, erklærer Carl Erik Lundgaard.
Foto: PR-foto

Carl Erik Lundgaard fra poliopatient til professionel musiker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GESTEN: På trods af en lam højrearm og -skulder blev Carl Erik Lundgaard både professionel harmonikaspiller, lektor på Det fynske Musikkonservatorium og turnerede den halve verden rundt med sine små træharmonikaer. Undervejs mødte han en lang række gamle spillemænd og originaler. Med det positive livssyn er alt muligt, mener han.

Det kan man høre mere om, når han gæster aktivitetshuset Kvisten i Gesten onsdag 18. januar kl. 14.

Carl Erik Lundgaard har siden 1970 været optaget af dansk folkemusik. Han har udgivet ti cd'er og lp'er både solo og med forskellige grupper, og han har også modtaget adskillige musikpriser. I 2015 blev han udnævnt til Rigsspillemand.

Undervejs har han spillet i alle kroge af Danmark og det halve af verden. I dag er historiefortællingen kombineret med musik på de små harmonikaer af træ det vigtigste, og det er blevet til mere end 300 "Fortælling med Musik" arrangementer i hele landet. Og snart altså også i Gesten.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark