Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politikere: Ja tak til mere i løn til os selv

Der er tilsyneladende stort flertal i Kolding Byråd for at lade vederlagene til politikerne stige.
Foto: Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Politikere: Ja tak til mere i løn til os selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra årsskiftet steg borgmesterens løn med 31,4 procent som følge af en lovændring. Den stigning kan byrådspolitikerne vælge at lade smitte af på udvalgsmedlemmer og -formænd - og det gør de.

Både borgmester Jørn Pedersen og byrådets øvrige medlemmer får nu en betragtelig stigning i løn og vederlag for deres politiske arbejde i Koldings tjeneste.

I følge en rundspørge til byrådets gruppeformænd er der nemlig stort flertal for, at regeringens lovændring om at lade landets borgmestre stige med 31,4 procent i løn med virkning fra 1. januar i år skal smitte af på vederlagene til udvalgsformændene, udvalgsmedlemmerne og viceborgmesteren.

Det kommer faktisk til at ske helt automatisk, fordi udvalgsmedlemmer, -formænd og viceborgmester alle aflønnes med en procentsats af borgmesterens løn. Satsen fremgår af Kolding Kommunes styrelsesvedtægt, som byrådet kan beslutte at ændre - men det vil politikerne ikke, fremgår det af JydskeVestkystens rundspørge. Kun Enhedslistens Benny Dall mener, at stigningen i vederlagene er helt uacceptabel.

Venstres gruppeformand Birgitte Kragh påpeger, at borgmesterlønningerne, som er grundlaget for udregningen af vederlagene, ikke er blevet reguleret i over 10 år.

- Det er aldrig populært, når politikere bevilger sig selv noget. Omvendt vil jeg godt stå ved, at det her er en naturlig og slet ikke urimelig stigning. Det handler også om, at vi på den lange bane skal kunne rekruttere dem, der er brug for, for at vores demokrati kan fungere. Vi skal tilbyde noget, vi kan være bekendt, siger hun.

Christian Haugk (S) vil ikke svare ja eller nej til, om han mener, byrådspolitikerne skal stige i løn.

- Men hvis der bliver rejst en sag, ser jeg frem til at få den drøftet, siger han blot.

Enhedslisten vil have stoppet lønhop til Koldings politikere
Fakta
Finansiering

Kommunerne får bloktilskudskompensation for stigningen i borgmesterlønnen, fordi det er en lovændring

  • For de øvrige vederlag er eventuel bloktilskudskompensation uafklaret.


  • Borgmesteren i Kolding stiger 263.656 kroner i løn, mens merudgiften til vederlag m.v. bliver 942.784 kr., hvis nuværende satser fastholdes.


Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark