Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bilist kæmpede for livet i iskoldt havnebassin

Foto: Fotos Esbjerg Havn.

Bilist kæmpede for livet i iskoldt havnebassin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand bakkede ved et uheld sin Mercedes i havnebassin. Han reddede sig selv.

Havnen er både et fascinerende og farligt sted, og man skal passe på.
Ole Ingrisch, havnedirektør

ESBJERG: Det kunne være endt i en tragedie, da en midaldrende mand søndag morgen besluttede sig for at tage en af sine lejlighedsvise rundture på havnen, hvor han tidligere har arbejdet igennem mange år.

Manden, der er fra Sædding-området, kom for skade at bakke sin Mercedes ud over kajkanten ved det ombyggede isværk på Torskekaj. Selv ønsker han ikke at udtale sig, men det ligger fast, at han forsøgte at vende sin Mercedes ved det tidligere Claus Sørensens isværk, der netop er ombygget til kontorfællesskab for offshore-virksomheder.

Med bagenden først forsvandt bilen ud over kajkanten, og manden måtte kæmpe for at komme ud ad døren i førersiden, mens bilen sank mod bunden af havnebassinet.

Det lykkedes manden egenhændigt at kravle på land, men så lykkelig en udgang fik en anden ulykke ikke for nogle år siden.


Her druknede en filippinsk sømand, da han en mørk december-eftermiddag tilsyneladende var gledet på en isglat losserampe og faldet i havnebassinet. Efterfølgende var der tegn på, at sømanden havde kæmpet forgæves for at komme op.

Ved det gamle isværk er der ingen betonkant på kajkanten, og ifølge en medarbejder ved offshore-centret er det en regel for de ansatte, at de skal bakke deres biler ind på parkeringspladserne under isværket, så de kører mod havnekanten med fronten først, når de skal ud igen og dermed ikke risikerer at bakke i vandet.

Ingen betonkant

Ifølge havnedirektør Ole Ingrisch er det imidlertid nærmere reglen end undtagelsen, at kajerne er uden betonkant.

- Der er nærmest ingen steder på havnen, hvor vi har kant på kajerne, det er simpelthen ikke hensigtsmæssig, når godset skal over kajen. En havn er både et fascinerende og farligt sted, og man skal passe på, når man opholder sig der. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt ved denne episode, konstaterer havnedirektøren.

Fakta
Sikkerhed

Esbjerg Havns fokus i forhold til sikkerheden omkring bassinerne går især på, at folk, som måtte falde i vandet, hurtigt kan komme op. F.eks. skal man relativt let kunne lokalisere lejderne.



Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark