Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skoleleder: Højt arbejdspres

Skoleleder Steffen Lawaetz fortæller, at Urban C igennem de kommende to-tre måneder vil arbejde med arbejdsmiljøet.
Foto: André Thorup

Skoleleder: Højt arbejdspres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge skoleleder Steffen Lawaetz vil det tage tid, før processen med at gøre arbejdsmiljøet bedre på Urban C er i mål.

ESBJERG: Skolelederen på Urbanskolen og herunder Urban C, Steffen Lawaetz,erkender, at en mindre økonomi har haft betydning for de ansattes arbejdsmiljø. Det har blandt andet kunne aflæses i sygefraværet, som i skoleårets første tre måneder var 14 procent højere end samme periode året før.

- Vi har haft en virkelighed, hvor vi er sårbare, når folk ikke kan løfte arbejdet. Så er det, at det begynder at knibe. Så vi arbejder på at tilpasse dagligdagen og forventninger til de forhold, der er, og sikre, at personale og ledelse samarbejder om dette. Så når vi oplever syv-otte procent færre medarbejdere og et øget sygefravær, så gør det, at tingene ikke fungerer, som de plejer, og så bliver medarbejderne frustrerede, siger Lawaetz.

Ingen pauser

Hos Esbjerg Lærerforening har der været henvendelser om, at lærere ikke har kunnet holde pauser. Til det siger skolelederen, at problemet er blevet løst, når lærerne har henvendt sig.

- Jeg er bekendt med, at der har været medarbejdere, som har følt, at de ikke kunne løse arbejdet og ikke kunne holde pauser. Men vi har gjort det klart, at de skal henvende sig til ledelsen, hvis de oplever det, for det er hævet over enhver tvivl, at de skal have pause, så alle er blevet hjulpet med det, siger han.

En del af kritikken om afdelingen har også gået på, at ledelsen har været usynlig.

- Jeg synes ikke, at ledelsen er usynlig. Vi har 70 medarbejdere og to ledere på Urban C. Lederne vil altid gerne være mere synlige, men der er meget, som tager deres tid. Vi kan altid blive mere synlige, siger han og tilføjer.

- Vi har ikke ladet stå til, men det er heller ikke lykkes at løse alle problemerne. Vi holder jævnligt møder med repræsentanter fra personalet, men vi skal erkende, at vi skal dybere ned for at løse problemerne.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark