Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Billund vil hjælpe veteranerne bedre

Foto: Joan Karlsen

Billund vil hjælpe veteranerne bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu går arbejdet med en veteranpolitik i Billund Kommune i gang, selv om kommunen har under ti veteraner, der har brug for kommunal hjælp.

BILLUND KOMMUNE: Krigsskaderne for unge, der har været i krig kan være mange år om at dukke op. Derfor er det vigtigt, at kommunen har et beredskab og er klar til at hjælp, når problemerne viser sig. Det er Billund kommune nu på vej til at få med den veteranpolitik, som er ved at blive udarbejdet.

Ifølge Forsvaret er der i øjeblikket 89 veteraner i Billund Kommune. Erfaringerne siger, at cirka hver tiende vil få brug for en kommunal indsats, mens hver tyvende kan få psykiske problemer i form af PTSD, som påvirker deres arbejdsevne.

For at få formuleret en politik, der så godt som muligt tager hånd om veteranerne og deres børn, vil beskæftigelsesudvalget i februar holde et inspirationsmøde med oplæg fra veterankoordinatoren fra Vejen eller Sønderborg, en beretning fra en veteran samt politisk debat om, hvad man vil med politikken.

Brug for hjælp

En af dem, der har presset på for at kommunen skulle få en veteranpolitik, er Bjarne F. Jensen (DF). Han har selv en søn, der er krigsskadet efter Bosnien, og har på nærmeste hold oplevet, at der kan være brug for hjælp. I dag er hans søn førtidspensionist og bor i en anden kommune med sin familie.

- Det er uhyre vigtigt, at vi som kommune er klar over, hvad vi kan gøre. Når vi vælger at sende vores unge ud i krig, så skal vi også tage os godt af dem, når de kommer hjem, siger han.

Veteranpolitikken kommer efter planen til behandling i de politiske udvalg i løbet af foråret og forventes at blive vedtaget inden sommerferien.

Fakta
Hjælp til hjemvendte veteraner

I Billund kommune er der i øjeblikket 89 veteraner.

  • Erfaringsmæssigt er det cirka hver tiende hjemvendte veteran, der har problemer og brug for hjælp.


Kilde: Forsvarsministeriet

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark