Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bramming klar til at bruge 13 millioner til byfornyelse

Jernbanebroen ved Viadukten i Bramming fremtræder mørk, skummel og alt andet end indbydende - den skal nu renoveres som led i byfornyelsen i Bramming.
Foto: Ole Maass

Bramming klar til at bruge 13 millioner til byfornyelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medlemmerne af Bramming Byforum fik onsdag forelagt udspil med 16 konkrete forslag til byfornyelsesprojekter i Brammings bymidte. Et udspil, som skal give byen penge fra boligministeriet.

BRAMMING: By-, Bolig- og Integrationsministeriet stiller med en pulje på 4,5 millioner kroner. Esbjerg Kommune lægger det dobbelte oveni, og de 13,5 millioner kroner skal i løbet af de kommende fem år bruges på 16 forskellige små og større byfornyelsesprojekter, som skal gøre Brammings bymidte mere spændende og tiltrækkende.

Medlemmerne af Bramming Byforum - lokale politikere, beslutningstagere og lokalrådsrepræsentanter - fik onsdag formiddag forelagt de 16 projekter, som i første omgang skal godkendes af plan & miljøudvalget, siden af økonomiudvalget og byrådet og så sendes til By-, Bolig- og Integrationsministeriet.

De 16 byfornyelsesprojekter ligger inden for det geografiske område, som har Grønningen som den nordlige grænse, Gabelsvej mod vest, Tværsigvej mod øst og så ellers omfatter Nørregade, en del af Storegade og Jernbanegade og går hen over Viadukten og en mindre del af Ribevej som sydlig grænse.

Spænder vidt

De 16 byfornyelsesprojekter spænder vidt - fra større byrumsprojekter i Storegade, Skolegade, Jernbanegade og Nørretorv, til forskønnelse af Viadukten under jernbanen, projektet med byens gamle vandtårn som et udsigtstårn og vartegn samt en stribe mindre forskønnelsesprojekter - haven ved biblioteket, det grønne område ved Skolegade, Anlægget, Sct. Knuds Allé og Skøjtesøerne.

For de yngre generationer er det planen, at der skal etableres en multi- og/eller en skaterbane et centralt sted i byen - og i oplægget nævnes her en placering mellem Thues Vej og jernbanen eller parkeringsområdet ved Jernbanegade som alternativ placeringsmulighed.

Fakta
Godkendelse

By-, Bolig- og Integrationsministeriet forventes at godkende Brammings kommende byfornyelsesprojekt i april eller maj i år.

Efterfølgende skal der så holdes et borgermøde i Bramming i maj eller juni, hvor borgerne informeres og også får mulighed for at deltage i arbejdet med at realisere projekterne.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark