Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Esig Transport skaber 10 nye arbejdspladser

- Vi flyttede fra Bække her til Brørup i oktober, og er næsten ved at være på plads med det hele. Alt bliver klar til jubilæet, siger Esig Transport indehaver, Viggo Esig Andersen.
Foto: Søren Dippel

Esig Transport skaber 10 nye arbejdspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hos Esig Transport på Tømmervej i Brørup er finanskrisen afløst af opsving og nye arbejdspladser.

BRØRUP: Lastbilerne hos Esig Transport er kommet godt op i omdrejninger. Væk er bekymringerne fra finanskrisen, og siden virksomheden i oktober flyttede sine aktiviteter fra Bække til den ny adresse på Tømmervej 6-8 i Brørup, er der blevet skabt 10 nye arbejdspladser og anskaffet fem nye lastbiler.

- Som nogle af de få i branchen har vi ikke behøvet at beklage os under finanskrisen. Men måske skyldtes det, at vi ikke var så store den gang. Nu har vi opsving igen, og det er helt tosset, så godt det går. Nu er vi nødt til at sige nej til ordrer, siger Esig Transports indehaver, Viggo Esig Andersen.

Han lader forstå, at der i den nærmeste fremtid sagtens kan være udsigt til endnu 10 nye arbejdspladser.

At man andre steder i branchen i øjeblikket har svært ved at skaffe chauffører, er ikke et problem, som bekymrer i Brørup.

10-års jubilæum

- Vi behøver ikke annoncere, for vi har en venteliste af mulige chauffører at trække på. Her har vi et godt samarbejde med DEKRA Amu Center Sydjylland i Gamst, der uddanner chauffører.

Fredag den 27. januar markerer Esig Transport virksomhedens 10-års jubilæum, og som Viggo Esig Andersen forklarer det, har flytningen til næsten ti gang større faciliteter i Brørup været virksomhedens bedste jubilæumsgave.

Esig Transport har 75 procent af sine aktiviteter i Jylland og 25 procent på Sjælland. Der køres med stykgods, hvoraf hovedparten er el- og vvs-artikler. Dertil kommer 25 faste ruter, som Esig Transport kører for DSV Transport.

Fakta
Esig Transport

Esig Transport har 60 ansatte og 3000 kvadratmeter under tag på Tømmervej i Brørup.

  • Virksomheden har 40 lastbiler og 20 trailere.


  • 17 af lastbilerne har fast garage og kører ud fra Horsens.


Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark