Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ansat fortalte chefen om graviditet og blev straks fyret

Vestre Landsret har netop stadfæstet en dom fra byretten, derfor skal en kvinde fra Kolding, der blev fyret, mens hun var gravid, have 243.542 kroner i erstatning fra sin tidligere arbejdsgiver.
Foto: Colorbox og Ludvid Dittmann

Ansat fortalte chefen om graviditet og blev straks fyret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsretten har afgjort, at en virksomhed i Vejle skal betale 243.542 kroner i erstatning til medarbejder fra Kolding, der blev fyret på det møde, hvor hun fortalte, at hun var gravid.

Ni måneders løn, eller hvad der svarer til 243.542 kroner, det er hvad en kvindelig sadelmager fra Kolding kan se frem til i kompensation, efter hun i april 2015 blev fyret fra sin arbejdsplads i Vejle.

Vestre Landsret har netop stadfæstet en dom fra byretten. Arbejdsgiveren skal også betale 67.500 kroner i sagsomkostninger til 3F.

Kvinden blev ansat som sadelmager i det nystartede firma i 2011.

Uenige om forløb

Den 7. april 2015 bad kvinden sin leder om et møde. Hun ville fortælle, at hun netop havde fundet ud af, at hun var gravid. Som svar hev lederen et stykke papir op fra skuffen, hvor der stod, at hun var fyret på grund af samarbejdsvanskeligheder.

Kvinden kontaktede straks sin fagforening, 3F, der uden held forsøgte at mægle. Herefter krævede fagforeningen en erstatning for brud på ligebehandlingsloven.

Spørgsmålet for retten var så, om opsigelsen blev afleveret, før kvinden sagde, at hun var gravid.

Parterne er uenige om forløbet på mødet den 7. april, men både byret og landsret siger, at det var kvinden, der indkaldte til mødet, fordi hun ville fortælle, at hun var gravid, og at opsigelsen kunne være sendt tidligere, hvis arbejdsgiveren havde villet det. Retterne ligger også vægt på, at hun ikke forud for opsigelsen modtog påtaler eller advarsler på grund af samarbejdsvanskeligheder.

I sager som denne skal arbejdsgiveren bevise, at graviditeten ikke har haft indflydelse på beslutningen om at opsige den ansatte.

Fakta
Sagen kort

Landsretten har stadfæstet byrettens dom, så virksomheden i Vejle, skal betale 243.542 kroner til en tidligere ansat, der blev fyret, mens hun var gravid.

  • I sådanne sager skal arbejdsgiveren bevise, at graviditet ikke har haft indflydelse på beslutningen om at opsige medarbejderen.


  • Landsretten vurderer, at arbejdsgiveren ikke har løftet den byrde.


Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark