Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Esbjerg tæt på fjerde sejr i træk

- -Pressebillede fra Danmarks Ishockey Union- - (Grundspils kamp mellem Gentofte Stars og Esbjerg Energy, spillet i Gentofte Skøjtehal den 10. Januar 2017) Pressefoto: DIU - Jan Korsgaard
Foto: Jan Korsgaard

Esbjerg tæt på fjerde sejr i træk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Scoring af Anders Krogsgaard så ud til at være nok. Udvisning til Tyler Fiddler blev dyr.

Esbjerg Energys midlertidige optur med tre sejre i træk sluttede tirsdag aften med et 2-1-nederlag efter forlænget spilletid på udebane mod Gentofte.

Vestjyderne kan dog glæde sig over, de med det ene point hentede ind på Herning på syvendepladsen - Herning tabte 5-3 i Frederikshavn - og holdt afstanden til niendepladsen og Rødovre, der tabte 5-4 til Herlev efter forlænget spilletid.

I 52 minutter så det ellers ud til, at Esbjerg Energy kunne snige sig hjem fra det nordsjællandske med alle tre point på det mål, Anders Krogsgaard scorede efter godt fire minutter.

Et mål, der for en stund i hvert fald indikerede, at mesterens optur fortsatte. Krogsgaards skud blev rettet af en Gentofte-spiller, inden den passerede Teemu Seppänen i målet.

Føringen holdt til otte minutter før tid, da Luis Blak Olsen var hurtig over en returpuck og fik skrabet den i mål til 1-1.

Bitter udvikling for gæsterne, der imidlertid skulle komme til at slutte den ordinære spilletid med en vis form for tilfredshed med, at det ene point trods alt blev reddet hjem. Godt tre af de sidste fem minutter blev nemig spillet i undertal, og det ene undertal tog Esbjerg Energy med over i den forlængede spilletid, fordi Tyler Fiddler fik fem minutter og en game misconduct for en tackling på Mads Eller. 196 sekunders undertal ventede i spillet fire mod tre, og efter 74 sekunder gik det galt.

Marko Virtala sørgede for endnu en hjemmesejr for det hold, der faktisk er stærkest af alle på egen is i ligaen.

- Vi spiller faktisk langt hen ad vejen en fin og disciplineret kamp, og havde vi været lidt skarpere i vores power play, havde vi vundet, mener assistenttræner Thor Dresler, der ikke kiggede så meget på, at det ene point forbedrede holdets position i tabellen.

- Det er fint nok, men indxholdet af kampene er vigtigere. Vi er ved at være tæt på slutspillet, så vi kigger mere på, hvordan vi optræder, og om vi gør de rigtige ting. Det, synes jeg, vi gjorde i lang tid mod et godt hjemmehold, så på den måde var præstationen ok trods nederlaget, sagde Thor Dresler.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark