Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny politistruktur: Her er tankerne bag

Politiinspektør Jørgen Meyer i Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke haft nogen nem opgave, da han sammen med resten af den regionale politiledelse skulle udforme den nye struktur og omorganisering, som i sidste ende har været valget mellem pest og kolera. Med kravet om at både pesten og kolaren skal bekæmpes.
Foto: Arkivfoto: André Thorup

Ny politistruktur: Her er tankerne bag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politidirektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Jørgen Meyer, svarer på spørgsmål til den nye strukturændring.

Hvordan vil I sikre, at denne strukturændring ikke betyder en forringelse af den generelle service?

- Meningen med den nye struktur er, at vi bedre skal kunne klare de nye typer opgaver, som vi står over for i dag. Vores nuværende struktur stammer fra politireformen i 2007. Siden da har vi fået en terrorindsats, en grænseindsats og hele kriminalitetsbilledet er skiftet, så vi i dag for eksempel har langt flere sager om økonomisk kriminalitet og cybercrime. Når der er så store forandringer, er vi nødt til at tilpasse os de nye vilkår. Og med vores nye struktur kan vi hurtigere og mere effektivt tilpasse os de nye opgaver.

Hvordan vil I sikre, at polititilstedeværelsen og udrykningstiden ikke forringes for borgerne i Ribe?

- Stationen i Esbjerg vil betjene Ribe i dagtimerne, som det i forvejen har været tilfældet i nattetimerne i mange år. Betjentene fra Esbjerg har derfor også lokalkendskab i Ribe, og i tilgift vil vi stadig have patruljer i Ribe-området. Så selvom patruljen formelt hører til i Esbjerg, vil ændringen ikke påvirke politiets betjening af borgerne.

Hvordan vil I sikre, at lokalkendskabet i efterforskningsarbejdet bevares, når den samles tre centrale steder?

- Størstedelen af efterforskningen af de mindre sager foretages af patruljerne, der har fået opgaven, og de betjente har også lokalkendskabet. De mere komplicerede sager bliver i fremtiden håndteret af en central efterforskningsenhed, og særlige sager bliver allerede i dag behandlet andre steder end på lokalstationerne, hvor det er betjente med særlige kompetencer, der håndterer de opgaver. Der, hvor du skal have lokalkendskabet, er i patruljerne. Derfor lader vi netop også patruljerne blive ude, hvor borgerne bor og færdes - og der er det vigtigt, at de ved, hvem der typisk begår kriminalitet, hvor de bor - og hvilket netværk de færdes i.

Hvordan vil I sørge for, at de rigtige kræfter kan placeres de rigtige steder?

- Det gør vi ved en såkaldt kaskadeudvikling. Først vælger vi den øverste ledelse ud - og så i næste omgang kommer det næste ledelseslag. Ledelseslaget vælger medarbejderne ud, og her forsøger vi naturligvis at tilgodese de ansattes ønsker, kombineret med, at det drejer sig om at få de rigtige kompetencer placeret det sted, hvor der er brug for dem.

I pressemeddelelsen fremgår det, at I kigger nær- og landpolitiet efter i sømmene. Hvad kan vi vente, at der kommer til at ske på dette område?

- Det, der er situationen for nær- og landpolitiet, er, at deres opgaver har ændret sig radikalt. Tidligere havde de blandt andet opgaver som udstedelse af kørekort, pas og nummerplader, men i dag er de opgaver jo placeret andre steder. Så vi kigger grundigt på nær- og landpolitiet og ser, om der er nogle områder, hvor vi skal justere, når det gælder den nuværende ordning. Det kræver en grundig analyse, som det sagtens kan tage flere måneder at udarbejde.

I skriver, at Vejen og Tønder har udsigt til at få specialfunktioner. Kan I sige noget om, hvilke der er i spil?

- Vi har ikke helt besluttet os for, hvilke funktioner, der er tale om. Der er nogle specialopgaver, hvor det kan være hensigtsmæssigt at samle en mindre gruppe ansatte, der tager sig af disse opgaver. Det kan for eksempel være dyrevelfærd, tyverigrupper eller økonomisk kriminalitet, som kan blive placeret her. Men det er noget, som vi kigger på.

Hvorfor har I valgt at lave tre store områder i den nye struktur?

- Opgaven har jo lydt på, at vi skulle finde en måde at indrette politiet på, så vi mere effektivt kan håndtere de nye typer opgaver, som vi har i dag. Der har nogle af pejlemærkerne været, at der skulle være en højere grad af centralisering, og antallet af udkørselssteder og lokalstationer skulle bringes ned. I denne sammenhæng har vi været nødt til at kigge på sammensætningen af politikredsen og kredsens geografi. Og her er vi nået frem til, at det er vigtig for os, at samle enhederne i områdecentre, der har en større kapacitet end i dag, samt at borgerne stadig kan betjenes lokalt, og at vi bevarer det lokale kendskab.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark