Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Formand om ny politistruktur: - Jeg ved ikke, om man kan sige, at jeg ånder lettet op

- Hvis man kigger på det overordnede ønske om, at der skal være to-tre udkørselssteder i hver politikreds, er vi landet et helt andet sted, hvor man tilgodeser borgerne i en stor geografi, siger Niels Hedeager, formanden for Syd- og Sønderjyllands Politiforening.
Foto: Arkivfoto

Formand om ny politistruktur: - Jeg ved ikke, om man kan sige, at jeg ånder lettet op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formanden for Syd- og Sønderjyllands Politiforening mener, at tirsdagens udspil om en nye politirammer i landsdelen ser fornuftig ud. Han ser frem til arbejdet med at få strukturen helt på plads, men forudsiger knaster.

I Niels Hedeagers øjne er det en fornuftigt udspil, som formanden for Syd- og Sønderjyllands Politiforening sammen med sine politikolleger i dag er blevet præsenteret for.

Han mener, at de kommende strukturændringer afspejler, at landsdelen rammes mildere end andre politikredse i forbindelse med de landsdækkende omstruktureringer.

- Hvis man kigger på det overordnede ønske om, at der skal være to-tre udkørselssteder i hver politikreds, er vi landet et helt andet sted, hvor man tilgodeser borgerne i en stor geografi. Og til en hvis grad også medarbejderne, siger Niels Hedeager.

- Jeg ved ikke, om man kan sige, at jeg ånder lettet op, men jeg synes, det er et fornuftigt løsningsforslag, vi har fået.

Han ser frem til arbejdet med at få omplaceret medarbejderne ud fra omstruktureringer. Han kan ikke forudsige, hvor knasterne i de forhandlinger vil blive, men han mener, at der helt sikker vil komme nogle.

Lille ændring i Ribe

Den største ændring i den nye struktur er i Ribe, hvor der ikke længere vil være politiudkørsler fra domkirkebyen. De vil fremover køre fra Esbjerg. Det forventer Niels Hedeager dog ikke, vil få den store betydning.

- I vid udstrækning har patruljedækningen allerede været dækket fra andre steder, fordi den personalemæssigt ikke har været ret højt bemandet i Ribe. Det er ikke sådan, at Ribe selv har været dækket ind med patrulje i døgndrift. Overhovedet ikke, siger Niels Hedeager.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark