Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fransk tv-station laver film om Christiansfeld

Sitemanager og leder af Christiansfeld Centret, Birgitte Lamp, glæder sig til at vise byen frem for det franske tv-hold.
Foto: Jacob Schultz

Fransk tv-station laver film om Christiansfeld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christiansfeld ser positive turist-muligheder i, at et fransk tv-hold har meldt sin ankomst i løbet af 2017, hvor det vil optage en mini-dokumentar om byen, der blev optaget på verdensarvs-listen.

CHRISTIANSFELD: Der er ingen diskussion om, at Christiansfeld har fået presseomtale langt ud over det sædvanlige, siden byen blev udnævnt af Unesco-organisationen som et stykke umistelig verdensarv.

Og nu glæder site-manager Birgitte Lamp sig over interesse for byen også fra udenlandsk side. Henvendelserne hidtil har været udelukkende fra danske medier. Men nu har hun fået henvendelse fra en fransk tv-kanal, der gerne vil komme til byen og lave en mini-dokumentar om Christiansfeld.

- Efter Unesco-udnævnelsen blev det regnet ud, at Christiansfeld i den forbindelse fik presseomtale, som svarer til et reklameforbrug på 9,7 millioner kroner, så omtalen har selvfølgelig stor værdi for os. Og derfor er det også spændende, at vi nu får den første udenlandske henvendelse fra et medie, for det kan vi se gode turist-muligheder i, siger Birgitte Lamp.

Henvendelsen fik hun dagen før jul, og planen var i første omgang, at det franske tv-hold ville komme til byen i begyndelsen af året for at filme og tale med bl.a. brødremenighedens præst Jørgen Bøytler.

- Men jeg har netop fået en mail om, at man udsætter optagelserne til lidt senere på året, hvor landskabet er grønnere, siger Birgitte Lamp.

Hun forstår på franskmændene, at det er byens historie og arkitektur, som fascinerer.

- Og så er man optaget af, at det ikke blot er et levende museum, men at der rent faktisk bor folk her i Christiansfeld, og dem er man også interesserede i at tale med, sådan som jeg har forstået på deres oplæg for programmet.

Fakta
Christiansfeld på film

Hvis man gerne vil se et program om Christiansfeld og ikke kan vente på, at franskmændene kommer forbi og filmer, så kan man gå på Youtube og bruge søgeordret "Brødremenigheden", så kommer en film i fem afsnit frem.

  • Hvert afsnit varer cirka femten minutter.


Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark