Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klimaforandringer gør grøn omstilling til en fælles opgave


Klimaforandringer gør grøn omstilling til en fælles opgave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Synspunkt. 

Når vi i Alternativet foreslår en ugentlig spis-grønt-dag i institutionerne og omlægning til 100% økologisk landbrug,er det for at sikre vores kommende generationers frihed. Klimaforandringerne fordrer en seriøs grøn omstilling, som vi alle bør bidrage til.

Det tidligere folketingsmedlem for Venstre, Helga Moos, skriver i en klumme bragt her i JV den 28. september, at hun ikke ønsker at blive fortalt, hvad hun skal spise. Her nævner hun Alternativets forslag om en ugentlig kødfri dag i institutionerne og ambitionen om 100% økologisk landbrug i 2040. Hun mener, at det er forslag, der frarøver individet dets frihed, og hylder derefter midten af dansk politik for at dyrke "den gyldne middelvej".

Som Alternativets ordfører for klima, miljø og landbrug er jeg dog uenig i, at midterpartiernes politik på det grønne område er særligt frihedsfremmende. Vi står over for enorme klimaforandringer, som vil gå kraftigt ud over vores børns og børnebørns frihed. Når de ikke længere kan indånde ren luft og må flytte væk fra kysterne, fordi de bliver oversvømmet, hvor vigtig var den ekstra bøf så for deres bedsteforældres frihedsfølelse?

Den grønne omstilling er en kæmpe opgave, som vi må løfte i fællesskab. Det betyder, at både borgere og politikere må tage del i den. Vi bør alle sammen gøre alt, hvad vi kan, for at holde de globale temperaturstigninger nede: Spise mindre kød, flyve mindre, køre i elbil, benytte offentlig transport og generelt spare på strømmen. Samtidig skal der politiske forandringer til, hvis det virkelig skal batte noget, og der mener jeg slet ikke, at midterpartiernes politik er ambitiøs nok.

Vi vil selvfølgelig ikke diktere, hvad folk putter på spisebordet. Men vi ønsker med en række politiske tiltag at gøre det enklere og billigere at leve mere bæredygtigt og forbruge mindre og bedre. Vi må alle sammen bidrage til den grønne omstilling, så vi netop kan sikre vores børns og børnebørns frihed.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark