Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Varsel om forhøjet vandstand: Flyt bilerne på Esbjerg Havn

Bjarne Andersen har sendt os disse billeder fra kajen ved Fanø overfarten i Esbjerg. Billederne er taget klokken 8.30 tirsdag morgen.
Foto: Bjarne Andersen

Varsel om forhøjet vandstand: Flyt bilerne på Esbjerg Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DMI advarer tirsdag morgen om forhøjet vandstand på vestkysten og særligt ved Vadehavet, hvor DMI kategoriserer området som "farligt vejr".

På Esbjerg Havn forventes den højeste vandstand klokken 09.00 og igen klokken 21.00 i aften, hvor der er højvande.

Den forhøjede vandstand har fået Syd- og Sønderjyllands Politi til at sætte beredskabet i gang.

- Vi er for eksempel nede og kigge på havnen for at se, om der holder nogle biler ved parkeringspladsen til Fanø-færgen. Vi holder øje med dem, da de godt kan komme i fare. Hvis det bliver nødvendigt fjerner vi dem, oplyser vagtchef Søren Strægaard.

DMI's varsel om forhøjet vandstand er gyldig fra den 2. februar klokken 06.00 og til den 3. februar klokken 01.00.

Vindstød af stormstyrke

DMI har samtidig udsendt en varsel om vindstød af stormstyrke i store dele af landet. På vestkysten forventer DMI kuling fra sydvest, med vindstød af stormstyrke, dvs. 24-30 m/s.

Hård til stormende kuling og de kraftigste vindstød forventes det meste af tirsdagen. Vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger, skriver DMI.

Nedenstående kort fra DMI viser, hvor vandstanden bliver højest. Den orange farve er "farligt vejr", mens den gule farve kun er "voldsomt vejr".

Fakta
Varsel om forhøjet vandstand

Højeste vandstand i Vadehavet ventes klokken 09.00. Her vil vandstanden være mellem 2.4 og 3.1 over DVR (Dansk vertikal reference).

Esbjerg: Ved højvande klokken 09.00 ventes 245 cm og ved højvande klokken 21 ventes 280 cm.

Havneby: Ved højvande klokken 09 ventes 245 cm og ved højvande klokken 21 ventes 280cm.

Vidå: Ved højvande klokken 9 ventes 250 cm og ved højvand klokken 21 ventes 300 cm.

Vær opmærksom på, at forhøjet vandstand kan føre til lokale kystnære oversvømmelser. Vær forsigtig, hvis du kører i bil eller færdes til fods i kystområder, oplyser DMI.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark