Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Krimi
31 oktober 2014

10-årig pige dræbt i højresvingsulykke

| 03. sep. 2013 KL. 23:35 |

Krimi

Blind vinkel: En 10-årig pige på cykel blev tirsdag aften dræbt, da hun blev ramt af en højresvingende lastbil.

Ulykken skete ved 18-tiden i et stort og meget trafikeret kryds ved Grøndals Parkvej/Ålekistevej/Peter Bangs Vej/Ålholmvej i Valby, København, skriver bt.dk.

Her overså lastbilen den 10-årige pige og hendes mor, da lastbilchaufføren skulle dreje til højre, og på tragisk vis endte det med at koste pigen livet. Hun blev fastklemt under lastbilen og døde på stedet, oplyser Københavns Politi.

Moderen, der kørte lige bag datteren og så ulykken, kom ikke til skade.

»Det er en klassisk højresvingsulykke. De kommer kørende i samme færdselsretning, og lastbilen skal svinge til højre og overser så pigen og kører hen over hende,« siger vagtchef hos Københavns Politi, Dannie Rise.

Lastbilen kom kørende ad Peter Bangs Vej i retningen mod Frederiksberg og skulle tilsyneladende svinge til højre ad Ålholmvej, da ulykken indtraf.

Ulykken i sig selv må kategoriseres som værende dybt tragisk, og det sammes synes Dansk Erhvervs Transports direktør, Jan Vejrum, der også har stor medlidenhed med lastbilchaufføren, der kørte for ham.

»Det er helt forfærdeligt. Manden er selv familiefar, og jeg forstår ikke, hvordan det kunne det kunne ske. Det er ulykkeligt,« lyder det kortfattet fra Jan Vejrum, der fortæller, at lastbilchaufføren har mange års erfaring indenfor faget.

Politiet var hurtige til at afskærme ulykken, men flere personer nåede desværre at overvære episoden. I den forbindelse har seks personer efterfølgende modtaget krisehjælp.

De pårørende er underrettet.

BNB

Send artiklen til en ven

Prøv avisen

Jv Newspaper ikon

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark lige nu

Hvorfor nøjes med 20% af indholdet på jv.dk Opret